Føj til favoritter Del Send
Film | 11/01/18

Overblik: Her er anmeldernes dom over ugens premierefilm

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
AOK har samlet en række af denne uges filmpremierer, som både byder på dokumentar om den danske digter Michael Strunge samt et komedie-drama om en mors kamp for opklaringen af mordet på sin datter. Her få du et hurtigt overblik over anmeldernes dom.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Instruktør: Martin McDonagh
Medvirkende: Frances McDormand, Sam Rockwell, Woody Harrelson m.fl.

Kort om filmen
Efter mordet på Mildred Hayes datter bliver der ikke gjort det store for at opklare sagen. Det vækker en stor vrede i moderen, der beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, ved at sætte nogle store reklamesøjler op ud til vejen, hvor byen starter. På dem gør hun alle forbipasserende opmærksom på politiets inkompetence i sagen. Hvilket fører til en del opmærksomhed både positivt og negativt.
Filmen »Three Billboards Outside Ebbing, Missouri« handler både om retfærdighed, racisme og kvindelig selvstændighed, men med en sort humoristisk undertone.

Berlingske

Foto: Ikke oplyst

Louise Kidde Sauntved:
»[Frances McDormand] æder rollen og spytter den ud i hovedet på os tilskuere. Hun er fantastisk. Rå, barsk, bandende som en havnearbejder og tilsyneladende helt udenfor pædagogisk rækkevidde i sin mission – men også dybt, dybt rørende i sin store altfortærende sorg«.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Joakim Grundahl:
»Samspillet mellem McDormand og Harrelson er fremragende. De brede billeder af Missouris landskaber under en skæbnetung himmel er smukke. Og musikken fra Carter Burwell iblandet lidt Townes Van Zandt er så cool country, at støvet på støvlen skinner som guld«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Nanna Frank Rasmussen:
»Det er Frances McDormand, der giver krop, intelligent syrlighed og skarp kant til figuren Mildred, og det gør hun fænomenalt«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Michael Lind:
»En betagende film med uforglemmelige præstationer, som jeg tror vil få mange nomineringer og klart er filmen, man skal overgå for at vinde Oscars i år«.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Rasmus Friis:
»Oscar-favoritten »Three Billboards Outside Ebbing, Missouri« lever op til hypen med et komisk og kynisk, melankolsk og dybtfølt indblik i udkants-USA. Både Frances McDormand og Sam Rockwell fortjener deres Golden Globe-statuetter«.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

Flemming Kaspersen:
»Det er originalt, uforudsigeligt og bevægende. Der skulle åbenbart en irsk-britisk humorist til at lave en af årets mest gribende amerikanske film«.


Sidste stop

Instruktør: Jaume Collet-Serra
Medvirkende: Liam Neeson, Vera Farmiga, Sam Neill, Patrick Wilson, Roland Møller m.fl.

Kort om filmen
»Sidste stop« er en actionthriller, der handler om familiefaren Michael MacCauley. Hver dag tager han toget på arbejde, men en dag bliver han pludselig fyret fra sin stilling som betjent. På vej hjem i toget kommer en ukendt person hen til ham og giver ham et tilbud: »Find én passager med en bestemt taske og bliv rigt belønnet«. En besked der bringer Michael ind i en større sammensværgelse og ikke mindst et farligt dødspil.

Berlingske

Foto: Ikke oplyst

Jeppe Krogsgaard Christensen:
»Historien minder om de mareridt, man kan have i en særligt stresset periode, og hvor opgaven er fuldkommen absurd og uløselig. Men Michael får nogenlunde styr på sig selv i den noget forvrøvlede historie (...)«

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Søren Vinterberg:
»Så godt som uafbrudt i billedet har Liam Neeson bekvemt kunnet overføre sin efterlønsactionhelt fra »Taken«-trilogien helt uændret til historien her, hvor han med samme trætte vemod gør kål på modstanderne(...)«

BT

Foto: Ikke oplyst

Henning Høeg:
»(...) selvom »Sidste stop« på mange måder ligner en Liam Neeson-parodi og tyvstjæler fra både Hitchcock og »Die Hard«, så holder spændingen for det meste«.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Christian Rising Matthiasen:
»Indtil »Sidste stop« lader autopiloten tage over og forfalder til forudsigeligt miskmask, er det en udmærket krimithriller, der i filmens første halvdel er leveringsdygtig i suspense og tilmed fungerer som en sympatisk analogi over middelklassens udfordringer efter finanskrisen«.


Væbnet med ord & vinger

Instruktion: Torben Skjødt Jensen
Medvirkende: Inge Guldal, Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen, Pia Tafdrup, Klaus Lynggaard og Håkan Sandell

kort om filmen
Dokumentarfilmen »Væbnet med ord & vinger« handler om den danske digter Michael Strunge, der tog sit eget liv som blot 27-årig. Filmen er bygget op om interviews med folk, der kendte Strunge gennem hans korte liv. Man møder blandt andet Strunges kærester, nogle venner og kollegaer, som sammen med digtene tegner et portært af Strunge.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Kim Skotte:
»Filmen får i høj grad sit nærvær, fordi vidnerne ser klart (...). Varmen ligger i præcisionen«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Katrine Sommer Boysen:
»(...) en utrolig vellykket og meget sober portrætfilm«.

Ekstra Bladet

Foto: Ikke oplyst

Henrik Queitsch:
»(...) instruktøren [formår] hele tiden at balancere på den rigtige side af det personlige og det private. Alt i alt en ret imponerende bedrift«.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Janni Dahl Astrup:
»Torben Skjødt Jensen forvalter hidtil uset arkivmateriale forbilledligt, men skyder helt ved siden af skiven med sin insisteren på at iscenesætte Strunges skrevne ord«.