Du sidder måske allerede med CPH DOX programmet i hånden og udser dig, hvilke film og events, du skal fornøje dig med når årets festival åbner biografdørene 1. november. Arrangørerne har dog netop fået konfirmeret endnu et par film, som altså ikke kan findes i det trykte program, men som absolut er værd at tage med i betragtning når det personlige program skal lægges.
For filmen Steve Jobs: The lost interview vil formentlig tiltrække et stort publikum. Filmen er baseret på et genfundet interview med Apple bossen, der døde for næsten nøjagtig et år siden. Interviewet fra 1995 har ikke tidligere været vist og er lavet på et tidspunkt hvor Jobs havde netop var blevet genansat i Apple, efter ti års fravær. I interviewet taler Jobs blandt andet om ledelse, nytænkning, teknologi og design og giver nogle rammende profetier om fremtidens teknologi. Filmen vises tre gange i løbet af festivalen.
Den anden sent ankomne film i programmet er The Queen of Versailles, en bizar historie om en exentrisk billiardærfamilie, der sætter sig for at bygge et gigantisk palads Bygningen af paladset, der er modelleret efter det franske kongeslot i Versailles, går dog i stå, da finanskrisen sætter ind og familien mister deres mange penge. Så nu står familien i et dilemma om, hvorvidt de skal sælge deres store, halvfærdige livsdrøm. Også The Queen of Versailles kan ses tre gange på CPH DOX.
Billetter til filmene kan bestilles på www.cphdox.dk