Føj til favoritter Del Send
Film | 19/02/13

Nikolaj Lie Kaas: Mit København

  • Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Han debuterede i »Drengene fra sct. Petri« i 1991. Siden er der sket meget. Film, teater og Hollywood-roller. Han er om end ikke den mest folkekære skuespiller i Danmark, så tæt på. 28. februar dukker han op på det store lærred igen, når der er premiere på den nye danske thriller »Skytten«. AOK har stillet fem hurtige spørgsmål til Nikolaj Lie Kaas.

Du bor selv lidt nord for København, men hvad er det bedste, du ved, om hovedstaden?

Uh, det er svært. At cykle igennem København en sommerdag er næsten umulig at slå. Jeg elsker København, og roser den meget når jeg er i udlandet. Jeg kunne sagtens forestille mig at bo inde i byen igen en dag, og når det så er sagt, så bor jeg jo stadig i Københavns Kommune.

Forestil dig, at du pludselig har et par ledige timer i byen. Hvad vil du bruge dem på?

Jeg elsker København og bruger den så tit jeg kan. Hvis jeg havde et par timer i byen, ville jeg ringe til en ven og spørge, om han har tid til en øl i Bådudlejningen på Christianshavn.

Hvad vil du vise en international kollega, hvis du skulle præsentere København?

Jeg synes, der er mange helt fantastiske steder i byen. Men vi skulle i hvert fald se Vesterbro og kødbyen. Nyhavn om aftenen - og Jægersborggade på Nørrebro. Og Christianshavn naturligvis.

København har mange fantastiske steder, siger du, men hvad mangler København?

Jeg ved faktisk ikke, hvad København mangler. Åbenbart ingenting siden kommunen har sat de dér permanente cykel-fartmålere op, hvor man lige kan sige: Av, det er da helt tosset, i går kørte jeg 28, og i dag stod den på 29, det var da godt nok skægt i grunden!

Hvis du skulle lave en film med København i centrum, hvad skulle den handle om - og hvor skulle første scene skydes?

Så bliver jeg lige nødt til først at høre producenterne; hvorfor skulle jeg lave en film om København? Har producenten sagt, at der skal være meget København i filmen? Er det kun op til mig, hvad den handler om? Hvad er budgettet? Hvis pengene var underordnet, og det var helt ligegyldigt, hvad den handlede om, så skulle den helt sikkert starte med, at det var sommer, glade cyklende mennesker. BUM! Pludselig springer Hovedbanen i luften - Out of nowhere - og den eneste overlevende er en lille kalv. En lille stakkels kipkalv… med dysleksi. Det ville helt sikkert fange publikums opmærksomhed med det samme. Men jeg ved selvfølgelig ikke om det går. Hvis det er en film, der er bestilt af VisitCopenhagen, kan det jo godt blive lidt forkert billede af byen. Og til mit forsvar, ved jeg jo heller ikke, hvorfor jeg laver den her film, kan man sige.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester