Kims far er professionel forbryder og bodybuilder, og Kim forsøger af alt magt at løsrive sig fra ham og miljøet. Men når kæresten går fra en , og jobbet ryger, er det svært at være konstruktiv.
Jesper prostituerer sig på nettet, hvis ellers han kan platte sig til strøm. Susanne kan ikke få stængerne inden for i poledancing, og Ylva martres af utugtige tanker, som hendes meget religiøse familie ikke billiger.
Frustrationerne vokser og dermed også konfrontationerne i et vedkommende og præcist spillet, men dog en smule skematisk, drama. »Udyret« befinder sig et sted i grænselandet mellem britiske »Fish Tank« og danske »Portland«.
Et uhyggeligt sted - velstandssveriges dårlige samvittighed. Et sted som der er lavet en ret god film om, men hvor det er meget frustrerende at befinde sig, for hvordan bryder man den sociale arv?
Hvad: »Udyret«.
Hvem: Instruktør: Martin Jern og Emil Larsson. Medvirkende: Magnus Skog, Emelie Sundelin, Stefan Söderberg.
Hvor: Premiere i København, Aarhus, Aalborg, Nyborg, Gentofte.
Se trailer:
Skriv en kommentar