Kom og se den internationalt hittende og 5 gange award vindende erotiske håndtegnede animations kortfilm NAKED LOVE - Ea's Garden af Sara Koppel, der denne aften vises for første gang i biografen i København, inkl. Q/A med instruktøren.
NAKED LOVE - Ea's Garden er en 7 minutter lang erotisk håndtegnet kunsttegnefilm af animationskunstner Sara Koppel, der ligesom de gamle disneyfilm er uden dialog, men med et musikalsk lydunivers af komponist Sune Køter der understøtter den sanselige, poetiske og surrealistiske rejse ind i Ea's erotiske univers.
Filmen skulle oprindeligt have en 20-25 minutter lang rejse i 7 forskellige menneskers seksuelle universer, men da det viste sig umuligt at få støtte til en så anderledes film, valgte Sara Koppel at dele filmen op i 7 kapitler, og animerede egenhændigt det første kapitel om Ea.
Filmen har sommeren over rejst rundt på filmfestivaler verden over, og har modtaget 5 awards - heriblandt animationsjuryens "special mention" på Odense Internationale Film Festival, og været nomineret til flere, ikke mindst den særlige "Feminist Porn Award" i Canada.
I kan lære mere om filmen samt se klip på http://nakedlovefilm.com.
Filmen er sat i program sammen med et par af Sara Koppels andre små erotiske film, heriblandt et sneakpeak til det kommende værk "Little Vulvah & Her Clitoral Awareness", og der vil efterfølgende være tid til at stille spørgsmål til instruktøren.
Folk der har hjulpet og vores totalt søde donatorer, kan reservere plads ved at skrive til sune(a)bedremusik.dk.
Alle andre er totalt velkomne, men kom i god tid, hvis i gerne vil have pladser (eller nå at blive en af vores søde donatorer, læs hvordan på http://nakedlovefilm.com/helpus.html).