Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Film | 11/11/09

"Min far nægter at sige navnet på min film"

  • Foto: Elin Berge Foto: Elin Berge
Instruktøren bag den feministiske pornofilm »Dirty Diaries«, som vises i disse dage på filmfestivalen CPH.DOX, forudser, at den traditionelle pornoindustri går en krank skæbne i møde.

Hun ligner mere en genert skolepige end en pornofilminstruktør, og man æder da også hurtigt sine fordomme i sig, når man møder den sympatiske svenske filminstruktør bag den opsigtsvækkende, feministiske pornofilm »Dirty Diaries«.

Filmen, der onsdag aften vises i Grand Teatret i København, er blevet lidt af et internationalt hit, men filmen har også affødt voldsomme reaktioner – især fra mænd, fortæller den 39-årige Mia Engberg, der med ét slag er kastet ud af dokumentarfilmgenrens sædvanlige anonymitet.

Opmærksomheden har næsten taget pusten fra hende: »I tyve år har jeg lavet seriøse dokumentarfilm om alt fra udsatte børn i forstæderne til HIV-smittede, og selv hvis jeg lægger det hele sammen, har opmærksomheden om dette ene projekt været større end alt det andet,« fortæller hun, da vi har sat os ind i baren på Hotel Petri, hvor hun bor under den igangværende CPH DOX-filmfestival i København.

»Dirty Diaries« består af 12 små kortfilm, som alle er meget forskellige, men har det til fælles, at de alle er bud på pornofilm set fra et kvindeligt perspektiv.

Det var lidt af en tilfældighed, der satte skub i projektet, fortæller Mia Engberg.

»For nogle år siden bad Stockholm Filmfestival mig om at lave en kortfilm udelukkende med et mobiltelefonkamera. Så jeg bad mine veninder filme deres eget ansigt, mens de masturberede. Resultatet blev kortfilmen »Come together«, som jeg selv er med i. Vi lavede mest filmen for sjov, men så blev den lagt ud på Nokias officielle website og på filmfestivalens website. Her kunne folk komme med anonyme kommentarer, og de væltede ind – især kom der mange vrede kommentarer fra mænd.

Tanken med filmen var at vise sandheden om kvinders seksualitet, fordi jeg synes, mainstream pornografien viser et falskt og kunstigt billede. Men det virkede åbenbart meget provokerende, og jeg fik mange kommentarer fra mænd, også mange yngre, som skrev ting i retning af: »Øv, hvorfor ser de så grimme ud, kunne de i det mindste ikke have taget makeup på?«

Jeg synes, det fortæller en del om både mænds og samfundets opfattelse af kvinders seksualitet. Jeg synes, det er ret trist, at heteroseksuelle mænd ikke ved, hvordan en kvinde ser ud, når hun får en orgasme. Har de ikke selv kærester? Eller ser de ikke på deres kærester, når de har sex? Eller får deres kærester ikke orgasme? Så jeg tænkte, at de kunne bruge lidt undervisning,« siger Mia Engberg.

Er »Dirty Diaries« ligefrem et undervisningsprojekt?

»Ja, i begyndelsen var det. Jeg bad de samme kvinder, som jeg lavede »Come together« sammen med, om at komme med deres bud på en feministisk pornofilm. Nogle af kvinderne er filminstruktører, andre er kunstnere, og nogle er bare mine veninder. Jeg troede, vi skulle have en masse diskussioner og lave et manifest, men de sagde: »Skal vi ikke bare komme i gang med at lave noget porno?«

Læs også:


Kvindernes åbenhed kom bag på Mia Engberg, for da hun otte år tidligere havde foreslået et tilsvarende projekt, blev hun mødt med stor vrede fra både mandlige og kvindelige kolleger – og ikke mindst fra feminister.

»Det er ikke ret længe siden, at feminister betragtede pornografi som djævelen selv. Porno var roden til alt ondt – prostitution, voldtægt og alt muligt andet. Så tingene har virkelig forandret sig de senere år – til det bedre,« siger hun og ser »Dirty Diaries« som del af en international bølge, som ikke kun afspejler sig på filmlærredet. Også inden for mange andre kunstneriske genrer afprøver man i øjeblikket grænserne mellem pornografi og kunst.

Mia Engberg er især inspireret af kvindelige filminstruktører i Californien og Frankrig, som også arbejder med en ny form for feministisk pornografi.

»Den traditionelle pornoindustri taber hele tiden penge for øjeblikket. På nettet er amatørpornoen blevet meget stor. Folk filmer sig selv, de lægger det ud på nettet, og det er gratis. Alt er blevet mere tilgængeligt. Det gælder også sexlegetøj. Du behøver ikke gå ind i en beskidt sexshop i Istedgade for at finde en dildo. I Sverige sælger man dildoer på apoteket. Du kan gå ind på et apotek og købe en dildo i en fin, hvid æske og forære den til din bedstemor i julegave.«
Mia Engberg fastslår, at det hele i bund og grund handler om kapitalisme.

»I det øjeblik, kvinder begynder at efterspørge og købe porno, vil den se anderledes ud. Det er nogle andre ting, der appellerer til kvinder, og det afspejler sig også i reaktionerne på min film. Mens mange mænd reagerer aggressivt på filmen, byder kvinder projektet velkomment. Måske føler nogle mænd, at de nu ikke engang kan have pornografien for sig selv. Det var den sidste bastion. Vi kunne have valgt at lave en blød og lækker erotisk film, som mænd måske ikke ville have opfattet så provokerende, men vores film er meget trashy og tvetydige. Tingene vendes på hovedet og afføder måske en følelse af usikkerhed. For hvad er det dog, jeg ser på, og hvem er det lige, der tænder på hvem?«

Den svenske filminstruktør fortæller, at hendes egne forældre er et godt eksempel på den meget forskellige måde, mange kvinder og mænd reagerer på i forhold til hendes feministiske pornoprojekt.

»Min far har været stolt af alt, hvad jeg hidtil har lavet. Men dette projekt synes han er forfærdeligt. Han vil ikke engang nævne navnet på filmen. Det er total tavshed. Næsten som hvis jeg var sprunget ud som homoseksuel. Min mor, derimod, er meget stolt af mig, og hun har givet DVDen til sine veninder,« siger den svenske filminstruktør, der til daglig lever et almindeligt forstadsliv i Stockholm med mand og to børn.

Og hun glæder sig til igen at krybe om bag Tenson-jakken og rollen som seriøs kortfilmsinstruktør, de færreste nogensinde har hørt om.

Mon ikke det bliver lidt svært efter »Dirty Diaries«?

Læs anmeldelsen af  »Dirty Diaries«

Læs også:


Læs mere på CPH:DOX' hjemmeside.

 


Facebook: Bliv fan af AOK og få de bedste tips til oplevelser i byen.

 


Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Feministisk førstehjælp

Ak ja, så er vi tilbage til "kvinder er bare åh så gode, og hvad skal vi med de pjok til mænd som omgiver os".
Fint nok at komme med et alternativt indblik i hvordan en pornofilm kan se ud, men uanset hvor meget man prøver at være åben, emmer filmen altså alt for meget af feministiske og mandeeliminerende begreber til at den kan bruges til undervisningsbrug. Mænd har vel også lov til at have gang på jord, eller hvad ?

Efterlyser en mand som vurderer/anmelder både den feministiske (skal her opfattes som skældsord!) instruktør samt filmen.

0 Stjerner til den film - som jeg heller ikke vil sige navnet på.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media