...
Handlingen er et opkog af samtlige dansefilm siden »Dirty Dancing«; Overklassepige forelsker sig i fattig fyr, de brænder begge for at danse, og hun kommer med i hans slæng. Desværre er hendes far byggematador og ved at jævne slængets kvarter med jorden, så nu må hun vælge side.
Eneste nye er, at slænget ikke bare danser, men laver såkaldte flash-mobs, et fænomen hvor store grupper af mennesker bryder ud i dans/sang/musik på offentlige steder. En god ide, der giver oplagt mulighed for storstilede og kreativt koreograferede dansescener – en optræden i et moderne galleri er filmens bedste.
Desværre er dansen det eneste der fungerer. Historien er uoriginal og fænger ikke, primært fordi de smukke unge dansere leverer deres strømme af one-liners uden skyggen af engagement.
Hvad: Step Up Revolution
Hvem: Medvirkende: Kathryn McCormic, Ryan Guzman
Hvor: Biografer over hele landet
Hvornår: Premiere 9. august
Skriv en kommentar