Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 15/03/12

Martin, Méliès og noget nærmest magisk

  • Foto: PR Foto: PR
Martin Scorsese fylder 70 år til november, men det forhindrer ham ikke i stadig at være nysgerrig. Og instruktøren holder et tårnhøjt kvalitetsniveau på sine ældre dage.

Grundidéen i Brian Selznicks roman »Opfindelsen af Hugo Cabret« bunder i en ægte interesse for en af filmmediets pionerer George Méliès. Brødrene Lumière opfandt filmmediet og lavede korte film i én indstilling med et tog, der kørte ind på en perron og den slags. Méliès var tryllekunstner og brugte i stedet filmmediet til at filme sine tricks og udviklede sit helt eget eventyragtige filmunivers.

Meget skarpt opdelt kan man kalde Lumière-brødrene for dokumentarfilmens åndelige fædre og Méliès for en af fiktionsfilmens vigtigste grundlæggere. Og hvis nogen synes, det er for vidtløftigt, kan man i det mindste via hans tricks og eksperimenter udnævne ham til sciencefiction og fantasyfilmens oldefar. Der er et fantastisk virvar af idéer og en absolut ubetalelig uskyldighed i hans film. Selznicks bog og dermed Scorseses film er en hyldest til Méliès.

Læs også: Her er ugens premierefilm

Men det var ikke gået uden at opfinde drengen Hugo, som lever skjult på banegården i Paris i 1931, hvor han trækker alle urene op. Hugo lever i evig frygt for stationens betjent (en morsom Sascha Baron Cohen) og på evig jagt efter reservedele til en mekanisk robot, han har fået af sin afdøde far. Han ved ikke, at robottens skaber rent faktisk er den gamle sure mand, der ejer legetøjsbutikken på banegården (Ben Kingsley). Hans filmkarriere blev ødelagt af Første Verdenskrig og udviklingen hos filmtalenter yngre og mere nyskabende end ham.

Den verden, Scorsese skaber, har et skær af magi over sig og den ligger milevidt fra tidligere tiders gangsterfilm og rå gadevold.

Læs også: Han var filmens første troldmand

Scenografer, special-effectsfolk og 3D-kameraer er på overarbejde, og her balancerer Scorsese meget fint på en knivsæg. Vi ved, at hele den opbyggede verden er kunstig, men han får al den tekniske farvelade til at hænge sammen, så »Hugo« bliver til sin helt egen sammenhængende magiske verden, som man slet ikke kan få nok af. Scorsese har skabt en unik og helstøbt hyldest til håndværk, litteratur, historie og naturligvis ikke mindst til filmmediet. Alle filmanmeldere har været »Hugo« engang. Men det har de fleste andre mennesker med bare en smule mere end almindelig filminteresse også, så på den baggrund vil filmen begejstre mange.

Læs også: Top 10: De bedste film i biffen lige nu

Det er nemlig svært at mene andet, end at »Hugo« er en god film. Om man kun vil synes, den er god eller rent ud sagt fantastisk, måske nærmest magisk, vil hænge sammen med en stribe faktorer: Et bankende hjerte for filmhistorien og en veneration for selv de ældste forfædre i faget. En interesse i at se hvordan Martin Scorsese angriber andet end gangsterfilm. En nysgerrighed efter at se det åh så moderne 3D brugt med stor intelligens. Jo flere krydser du kan sætte, desto bedre vil du synes om »Hugo«.

For nogle uger siden fik vi en gave i »The Artist«, der charmede sig ind i hjerterne ved at fortælle en eviggyldig historie fra stumfilmens tidsalder. »Hugo« er dens næsten ligeså magiske følgesvend, hvor vi er helt tilbage ved filmens fødsel og spæde barndom. Det må varme enhver filmelskers hjerte, at lige netop de to film delte rovet på årets Oscar-aften. I øvrigt ligger Méliès’ »Rejsen til månen« på YouTube, så hvis man vil finde ud af, hvordan filmen så ud i fuld længde, kan det på det varmeste anbefales at bruge de godt ti minutter, som det tager.

Hvad: »Hugo«
Hvem: Instruktion: Martin Scorsese
Hvor: Premiere over hele landet
Hvornår: Premiere 15. marts

Powered by Preview Networks

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Arh - så god er den altså heller ikke....

Ligesom andre blev jeg imponeret over den visuelle præsentation af Paris i Hugo, men i mine øjne formår filmen ikke at skabe en magisk og tiltrækkende verden som det kendes fra andre franske film igennem tiderne. Film som Delikatessen, De Fortabte Børns By (nærliggende) og andre film instrueret af Caro og Jean Piere Jeunet giver denne effekt bedre. Man oplever virkelig at dette er en amerikansk film, da alt franske charme i instruktion og udførelse, er væk. Det bliver meget pænt det hele, men temmeligt kedeligt.

Hvad være er, synes jeg skuespilpræstationerne er middelmådige. Ja, hovedpersonen har MEGET store og MEGET blå øjne som vi skal glo på i lange passager, den kvindelige birolle (pigen) har ikke talent men er åh så søøøød på en lolita agtig måde - - og ja selv Ben Kingsley er ikke helt fremme i skoene i denne her film, selv om han er det positive indslag. Eneste positive rolle er politimanden (Sascha Baren Cohen) som selv om han ikke engang er sjov i sin rolle, trods alt er sat i en rolle han formår istedet for at rende rundt i bar mås og spille fjollet som han gjorde i Borat. Hvornår det går op for verden at denne man bare ikke er sjov, ved jeg ikke...

Filmen er generelt for lang, vi kan et langt stykke hen gætte os til handlingen (dukken) og vi kan også gætte slutningen.

Magien udebliver, desværre...

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester