Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Film | 17/11/11

Magtens mørke korridorer

  • Foto: arkivfoto Foto: arkivfoto
Da den amerikanske forfatter Philip K. Dick døde af hjertestop i 1982, var han fattig og halvvejs sindssyg af årelangt amfetamin-misbrug.

...

Han havde dog haft fornøjelsen af at se de første scener af Ridley Scotts visionære film »Blade Runner«, der byggede på en af Philip K. Dicks bøger. »Blade Runner« blev den første af mange filmatiseringer, hvoraf flere i denne måned vises i Cinemateket i København.

Philip K. Dicks posthume popularitet hænger sammen med hans nærmest uhyggelige evne til at foregribe nutidige temaer som identitetstab, virkelighedsnedbrydelse og overvågning, men også hans nærmest detektiviske afdækning af sine romaners syrede universer. Den seneste Philip K. Dick-film er John Alan Simons »Radio Free Albemuth«, som i aften har dansk premiere i Cinemateket.

Læs også: Syret sci-fi i Cinemateket

Filmen bygger på forfatterens posthumt udgivne, delvist selvbiografiske roman af samme navn, hvori en af hovedpersonerne kommer i kontakt med en fremmed civilisation i en kompleks, flertydig handling, der i mange detaljer svarer til den paranoide opfattelse af virkeligheden, som Philip K. Dick selv levede i.

John Alan Simon, der afsatte tre år til at producere og instruere en film, han havde drømt om siden sin ungdom. »Jeg læste min første Philip K. Dick-roman for mange år tilbage på college, og hans tanker føltes både undergravende og bevidsthedsændrende – som et løbsk LSD-trip. Jeg kunne næsten ikke tro, at denne forfatter ikke var mere kendt,« siger John Alan Simon.

Selv om instruktøren anerkender de kendte filmatiseringer som »Blade Runner«, »Minority Report« og den nylige »The Adjustment Bureau« som underholdende, men konventionelle film, synes han ikke, at de helt får fat i essensen af Philip K. Dicks forfatterskab.

Læs også:Ugens premierefilm

»Alle hans værker forsøger at besvare to vigtige spørgsmål: Hvad er virkeligt? Hvad er menneskeligt? Disse dybe spørgsmål, mere end hans prosas udsøgte elegance, er hans vigtigste bidrag til den moderne litteratur,« siger John Alan Simon.

Selv ønskede instruktøren at lave en film, der bedst muligt afspejlede Philip K. Dicks egen stemme, og derfor faldt valget på den delvist selvbiografiske »Radio Free Albemuth«.

I romanen har forfatteren gjort sig selv til en central karakter, dog foregår den i et alternativt univers, hvor USA er styret af en paranoid, fascistisk præsident, der sætter anderledes tænkende i fangelejre.

I bogen (og filmen) er forfatteren en køligt skeptisk samtalepartner med sin kammerat Nick, der en dag begynder at modtage mystiske meddelelser i sine nattedrømme fra en ikke-jordisk intelligens. Meddelelserne bringer Nick i kontakt med en jordisk organisation, der ønsker at omstyrte præsidenten.

Kontakt til en ikke-jordisk civilisation At den virkelige Philip K. Dick også mente at stå i løbende kontakt med en ikke-jordisk civilisation rokker ikke ved, at både bog og film er knivskarpt og logisk fremadskridende fortalt. Samtidig berører filmen spørgsmålet om, hvordan man bevarer sin menneskelighed i et samfund, der er hærget og korrumperet af undertrykkelse.

Læs også: Hjem til jul

»Jeg besluttede at gøre Philip K. Dicks tanker til filmens »sælgende« idé i stedet for at satse på filmstjerner eller dyre specialeffekter. Det gjorde filmen svær at finansiere, og den er derfor skabt med store ofre fra alle involverede. På den måde er filmen meget i Philp K. Dicks ånd.

For ham var et veludført stykke arbejde lønnen i sig selv og det var den overbevisning, der hjalp ham gennem mange svære år,« siger John Alan Simon. Da instruktøren begyndte at arbejde på filmen, var præsident Bush stadig i embedet, og historien i »Radio Free Albemuth« syntes da nærmest alt for virkelig for instruktøren, med hemmelige terrororganisationer og en stat, der satte hævdvundne borgerrettigheder ud af kraft under påkaldelse af national sikkerhed.

»Da Obama blev valgt, troede jeg, at den umiddelbare relevans af historien ville blive formindsket. Men styrken ved stor litteratur er, at den bevarer sin relevans, bare på nye måder. Som en af filmens karakterer beskriver det: Dette er en gammel kamp – kampen mellem individets samvittighed og statens magtfuldkommhed,« siger John Alan Simon.

Hvad: Seks filmatiseringer af Philip K. Dicks sci-fi fortællinger
Hvor
: Cinemateket
Hvordan: Køb billetter her

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media