Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 02/01/13

Magisk og helt sin egen

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR Foto:
Benh Zeitlins imponerende sikre debutfilm ’Hushpuppy’ modsætter sig alle forsøg på at sætte mærkater på den. Som de mennesker den portrætterer, insisterer den på friheden til at være helt sin egen; en sprudlende original, magisk og vedkommende fabel, der taler til både hjerne, hjerte og sanser.

... 

Indimellem sker det, at en film skabt af relativt ukendte mennesker både foran og bagved kameraet brager igennem på den internationale filmscene. Det skete sidste år for ’Hushpuppy’, der blev filmen alle talte om på filmfestivalen i Cannes i maj. 

Nu får vi endelig ’Hushpuppy’ at se i de danske biografer, og hurra for det, for det er en intet mindre end fantastisk, til tider ligefrem magisk, fortælling om menneskelig råstyrke, sammenhold, svigt – og en enkelt naturkatastrofe. En hyldest til fantasien og samtidig en dybt socialrealistisk kritik af det moderne menneskes (manglende) forhold til naturen.

6-årige Hushpuppy bor med sin hidsigprop af en far i en lille by af faldefærdige hytter, flikket sammen af forhåndenværende skrald. Beboerne kalder stedet for Badekarret, fordi det ligger udenfor New Orleans’ diger, og derfor konstant er truet af oversvømmelse – ikke mindst hvis den globale opvarmning fortsætter.

Måske derfor fester beboerne, som var der ingen dag i morgen, og Hushpuppy fester med, når hun da ikke har travlt med at lade sig opsluge af naturens pulsslag omkring sig.

En dag kommer den frygtede orkan imidlertid, og flår både skrotslotte og samfund fra hinanden. En lille flok overlevere kæmper for at bevare Badekarret og det liv de kender, en kamp som det altødelæggende saltvand gør mere og mere umulig at vinde.

Råstyrke i ministørrelse

Der er socialrealisme og økokritik i portrættet af det lille samfund, men der er også rigelige mængder magi og overvældende sanselighed. Ikke mindst fordi hele filmen er set med barnets blik – og hvilket blik!

Bankende fuglehjerter og insekter i edderkoppespind danner hele mikrouniverser, man kan flygte til, når realiteterne trænger sig på. I takt med at de voksnes verden begynder at falde fra hinanden, gør frygten sit indtog i Hushpuppys magiske verden, smukt illustreret ved hjælp af symbolske billedmontager af urorner og smeltende ispoler.

’Hushpuppy’ er rå og vild energi, blandet med stille magi, orkestreret med imponerende sikker hånd af den debuterende instruktør Benh Zeitlin, der forstår at lege med både fortælleformer og virkemidler. Ben Richardsons kamera indfanger skønheden i forfaldet og sumplandet og de håndholdte billeder klæder portrættet af energibundtet Hushpuppy, der sjældent sidder stille.

Som en lille afro-amerikansk Pippi Langstrømpe besidder hun på en gang barnets skrøbelighed og en råstyrke, som granvoksne mænd må misunde. Hun er filmens - og Badekarrets - bankende hjerte, spillet med en imponerende nuancerigdom af lille Quvenzhané Wallis, der ligesom de fleste af hendes medspillere er amatør.

Den altødelæggende orkan sender uundgåeligt tankerne mod orkanen Kathrina, men ’Hushpuppy’ er ikke mere realistisk forankret, end at den samtidig fremstår som en dystopisk fremtidsvision.

En tankevækkende allegori over forholdet mellem mennesker og natur i en tid, hvor fremskridtet har fået de fleste af os til at glemme, at vi også engang høre til helt tæt på jord og vand. En aldeles fremragende start på filmåret 2013! -

Hvad: Hushpuppy
Hvem: Instruktør: Benh Zeitlin. Skuespillere: Quvenzhané Wallis, Dwight Henry
Hvor: Premiere i over hele landet

Se trailer:

Powered by Preview Networks

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media