Omtale
Føj til favoritter Del Send
Film | 28/10/16

Månedens Film i december: 'Fanny og Alexander'

Tidspunkt

Cinemateket

Gothersgade 55
1123 København K

Åbningstider

Tir-fre: 09.30-22.00, lør-søn: 12.00-22.00
Mandag lukket

Kontakt

33 74 34 12
 

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:

Månedens Film i december: 'Fanny og Alexander'

Brugeromtale
Oprettet af: Mariah Leitisstein / Cinemateket 28. okt 2016

”Det at lave film har sine rødder dybt forankret i barndommens verden, den nederste etage i mit værksted,” skrev Ingmar Bergman. Og det er netop i dette landskab, at Bergmans ’Fanny og Alexander’ tager sit udgangspunkt. Det er en film, som allerbedst opleves på stort lærred i julemånedernes knitrende mørke, og som præsenteres i en ny digital kopi, som ikke før har været vist i Cinemateket.

Vi ser verden gennem øjnene på ti-årige Alexander, der legende og drømmende bevæger sig gennem sin bedstemors ekstravagante lejlighed. Filmens første 90 minutter er tildelt en overdådig julefest, der kunne stå som en fortælling i sig selv, men som tjener som en elegant indføring i det samlede persongalleri.

Efter juleferien ændrer livet sig radikalt. Alexanders far dør, og moren beslutter sig for at gifte sig med biskoppen Vergerus. Hun og de to børn forlader storfamilien og det luksuriøse liv for at underkaste sig biskoppens strenge regler og levevis.

Men Bergmans film er ikke for ingenting en varm hyldest til livet og teatret – ikke mindst Strindbergs 'Et drømmespil' og Shakespeares 'Hamlet' spejles i fortællingen, og ’Fanny og Alexander’ bliver også en dannelsesfortælling om, hvordan kunstnerisk fantasi tager form i et ungt menneske af den rette støbning. Måske biskoppens dogmer alligevel må vige til sidst?

Filmen er en af de dyreste produktioner i Bergmans karriere og byder på en skiftevis storladen og intim fortælling, der tør lege både fortællemæssigt og visuelt. Drøm og virkelighed glider sammen. ”Alt kan ske, alt er muligt og sandsynligt,” som det hedder i filmen. ’Fanny og Alexander’ er baseret på tv-serien af samme navn, men fungerer så godt i sin tre-timers version, at den blev nomineret til hele seks Oscars og tog fire statuetter med sig hjem til Sverige – bl.a. for Bedste Udenlandske Film og Bedste Fotografering.

Den første visning er gratis for Cinematekets medlemmer (så længe billetter haves). Billetter til denne visning skal afhentes senest dagen før.

Billetter kan bestilles her: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?...

-----------------------
FILMVISNINGER:
-----------------------

'Fanny og Alexander'
TORS 1/12 20:00 + FRE 2/12 20:00 + LØR 3/12 20:30 + SØN 4/12 15:00 + TIRS 6/12 19:30 + ONS 21/12 19:15 + MAN 26/12 19:15 + TIRS 27/12 16:30 (Entré 90 kr. / 65 kr. (helaftensfilm))

-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: 3. december 2016 - 3. december 2016
Billetter (90 kr, dog 65 kr for Cinematekets medlemmer): Bestilles på tlf. 33 74 34 12 eller online via linket ovenfor.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort