Selvom du måske kender historien fra Susanne Biers anmelderroste Brødre, så kan du stadig få en ny filmoplevelse, når du ser den amerikanske genindspilning Brothers. I USA er livet for en soldaterfamilie en anden end den, vi kender i Danmark, og fortidens erfaringer fra Vietnam spiller stadig en rolle i den amerikanske bevidsthed. David Benioff, som også stod bag Drageløberen, har bearbejdet det originale manuskript af Susanne Bier og Anders Thomas Jensen.
Du har nu muligheden for at være en af de første i Danmark, der ser genindspilningen, når Radisson BLU og læsershoppen LIDTmere.dk inviterer til snigpremiere på filmen. For 100 kroner får du en billet, et glas cava og lidt mundgodt fra Gio's hjemmelavede, italienske is, inden du bevæger dig ind i mørket og ser det gribende drama.
Hvor den danske film havde Ulrich Thomsen, Nikolai Lie Kaas og Connie Nielsen på rollelisten, bæres Brothers af store Hollywood-navne som Tobey Maguire, Jake Gyllenhaal og Natalie Portman. Filmen er en fortælling om to brødre, som står hinanden meget nær, men som også er meget forskellige mennesker. Sam (Maguire) har altid levet op til alles forventninger, fulgt i sin militæruddannede fars fodspor og giftet sin med sin gymnasiekæreste Grace (Portman), som har har to døtre sammen med. Tommy (Gyllenhaal) er derimod familiens sorte får og har en dom for bankrøveri bag sig.
Du kan købe billetter her.
Da Sam udsendes på mission til Afghanistan, ændres hans liv for altid. Under en rutinemission bliver hans helikopter skudt ned, og hjemme i USA får Grace den knusende besked om, at han er blevet dræbt. Da hendes og døtrenes verden ramler i sorgen, støttes hun noget uventet af svogeren Tommy, som med tiden påtager sig ansvaret for familien og for sit eget liv. Forholdet mellem Tommy og Grace bliver varmere, og i troen om, at Sam er død, indleder de et forhold.
Men Sam er ikke død. Han er sammen med en af sine mænd endt i fangenskab hos en gruppe afghanske oprørere. Efter måneder med tortur og psykisk terror bliver han fundet og befriet af amerikanske tropper. Grace og pigerne venter ham hjemme i USA, og genforeningen føles i første omgang som et mirakel.
Men Sam er ikke længere den samme, som før han rejste, og det er hans familie heller ikke.
Hvad: Snigpremiere på Brothers
Hvor: Audience, Radisson BLU Falconer Hotel & Conference Center
Hvornår: 15. marts kl. 18.30