Undergrundsband og dræberrobotter mødes i skøn forening på den røde løber, når "Terminator Salvation" har premiere torsdag 4. juni.
To gange i løbet af premiereaftenen vil det danske undergrundsband KnivFisk spille deres hyldestsang til den ikoniske filmrobot. Kl. 18:45 og 21:15 indtager post/electro-trioen gangbroen i Imperial.
”Fanatic – 1 Chip Left” er et 7 minutter langt instrumentalt nummer, som bygger på den klassiske temasang fra de tre foregående film, og kan ifølge bandet selv bedst beskrives som et bombastisk, ud af motorvejen‐melankoli nummer.
Hvis du ikke har fået billetter til filmen, kan du stadig dukke op i Imperial og få en dosis dræberrobot-melankoli gennem undergrundsbandets toner.
Du kan også læse mere om filmens hovedrolleindehaver, Christian Bale, der i denne måned er centrum for en filmkavalkade i Cinemateket.