Mange husker sikkert, hvordan den ellers enormt barske Arnold Schwarzenegger var tæt på at gå helt i spåner, da en flok livlige børn tog pippet fra ham i Ivan Reitmans hist og her ganske sjove komedie »Strømer i børnehaveklassen«.

I Hollywood gemmes gamle ideer for at blive genbrugt, og da det siden hans gennembrud i Rob Cohens »xXx« sandt at sige ikke er gået alt for strålende med Vin Diesels karriere som actionhelt, er det oplagt at forsøge at skaffe ham et nyt publikum ved at placere ham i præcis samme grinagtige situation som Schwarzenegger for 15 år siden. Og ganske vist har Vin ikke helt så overvældende overarme som Arnold, men til gengæld er han pænere og taler langt bedre amerikansk.

Altså spiller han i »Elitepædagogen« den skrappe Navy Seal Shane Wolfe, der af grunde, som vi ikke skal trætte med her, sættes til at passe fem balstyrige børn i en villa i det idylliske Bethesda i Maryland. Wolfe forsøger sig først med benhård militær disciplin, men den fungerer ikke helt efter hensigten - for ham er krig nærmest en leg, men synet af en ble gør ham bleg - og efterhånden opstår selvfølgelig sympati mellem de hidtil så uregerlige børn og den hidtil så stramme soldat. Behøver vi nævne, at slutningen skvulper af sirupssød sentimentalitet?

Originalt er det mildt sagt ikke, subtilt ej heller, men i Adam Shankmans lalleglade instruktion er der noget afvæbnende godmodigt ved »Elitepædagogen«, dens musik med lån fra bl.a. Morricone og Queen har hørbar humor, og skønt Vin Diesel afgjort ikke er den fødte komiker, gør han sit bedste og virker faktisk som en ret flink fyr. At filmens barnlige komik uklogt suppleres med enkelte hidsige actionscener reducerer til gengæld dens værdi som harmløs familieunderholdning, men hvis man ikke har noget bedre at tage sig til - hvad man ganske vist næsten altid har - fungerer dette filmiske déja vu som tåleligt tidsfordriv.