Paprika Steen har en smule jetlag efter flyveturen fra filmfestivalen i Toronto, hvor hun sammen med resten af holdet har præsenteret ’Applaus’ – og fået flotte roser retur. Roser hun kan stille i en vase ved siden af prisen for bedste skuespillerinde fra filmfestivalen i tjekkiske Karlovy Vary tidligere på året.
 
I ’Applaus’ spiller hun den ombejlede, men tidligere dybt alkoholiserede, skuespillerinde Thea, der efter et afvænningsophold forsøger at redde resterne af sit kuldsejlede liv: Hendes mand har fundet en ny og knap så krævende kvinde, og de to sønner må hun kun se i meget begrænset omfang. Med  en blanding af determination og desperation sætter hun kampen ind for at få sønnerne tilbage, men kommer gang på gang til at overskride alles grænser – også sine egne.
’Applaus’ har ikke alene Paprika Steen i rollen som diva, den er produceret af hendes mand

Mikael Rieks og har hendes søn Otto på rollelisten. Så det er nærliggende at spørge, hvor meget Paprika Steen der egentlig er i Thea?

»Første gang jeg så den færdige film i Karlovy Vary kunne jeg pludselig se at ’Åh Gud’, det er jo fordommen om, hvordan jeg er – minus alkohol. At hun sidder og siger, ’jeg hader almindelige mennesker,’ og hvad hun nu gør. Men det er jo, fordi folk ikke kan skille ad, hvad jeg spiller, og hvad jeg er,« siger hun og fortsætter:
»Selvfølgelig er der dele af mig i rollen, det er klart, min mimik for eksempel, men det er først noget jeg har tænkt på bagefter.«

Læs anmeldelserne af filmen

‘Du er med i alle danske film’
»Jeg havde en enkelt dag, hvor jeg var lidt bange og tænkte ’uh nej, tror folk nu, at det er et portræt af mig. Men hvis jeg ville lave et portræt af mig, havde jeg lavet noget reality-tv og tjent kassen,« siger hun med et skævt grin.
»I stedet for at lave en low-budget film, hvor jeg spiller så nøgent, som jeg gør. Hvis folk tror, det er mig, så må de selv deale med det, og så bliver de forhåbentlig bare lykkelige, når de finder ud af, at jeg hverken er alkoholiker, skilt eller gået fra mit barn. At jeg egentlig er ret okay, og at det går okay.«

 Paprika Steen har en tilstedeværelse, der fylder rummet. En energi, der gør at hun ofte fylder mere end de roller, hun spiller. Selv med en ordentlig dosis jetlag, der lægger en dæmper på hendes ellers så sprudlende energi, er hun vældigt meget Paprika.
Og det er måske en af forklaringerne på, at publikum gang på gang sætter lighedstegn mellem hende og hendes roller, og at hun gang på gang har fået skudt i skoene at ’du er med i alle danske film’, selvom hun ikke har spillet særligt mange hovedroller. Faktisk har der kun været tre: ’Okay’, ’Vikaren’ og ’Applaus’ , resten har været biroller, selvom flere af dem har været store: ’Den eneste ene’, ’Festen’, ’Elsker dig for evigt’ og ’Den du frygter’.

Min tid er nu
»Det er jo forbandelsen og velsignelsen, og jeg brokker mig ikke. Der har været perioder, hvor jeg har tænkt: ‘jamen, jeg vil jo bare være en god skuespiller, hvorfor afføder jeg alt det der?’. Men så var der én, der sagde til mig: ‘du kan ikke tillade dig, at være en stor personlighed, der tager for lidt plads. Du må tage den plads, du fylder’. Så det gør jeg, og så må jeg tage konsekvenserne,« siger Paprika Steen.

Konsekvenserne er, at der er et stykke vej mellem de instruktører, der tør satse på et skud Paprika-power. Men Paprika Steen tager det meget roligt.

»Når man hyrer sådan en som mig, så ved man godt, at man hyrer Paprika Steen. Så derfor er det sjovere for mig at kigge til udlandet – indtil der kommer nogen flere Martin Zandvliet’er, som er ligeglade og bare bruger dem, de synes er de bedste.«

Og efter den flotte modtagelse af ’Applaus’ er der god mulighed for, at udlandet vil kaste nettet ud efter Paprika.
»De ringer, så det skal nok komme. Jeg har bare en anden tid end andre skuespillerinder har. Min tid var ikke, da jeg var 22. Min tid bliver nu.«
‘Applaus’ har premiere i biografer landet over 25. september 2009.

Læs også:
Stjerner og roser til Paprika Steen 
Læs interview med instruktør Martin Pieter Zandvliet

Læs anmeldelserne af filmen