
Ishøj Bio kom til verden i slutningen af 1970'erne, hvor ethvert bycenter med respekt for sig selv også skulle have en biograf. Det blev til Ishøj Bio, der fra begyndelsen blev udstyret med tre sale.
Mens de to mindste sale stadig har et umiskendelig præg af 1970'er-æstetik over sig, er den store sal blevet totalt renoveret. Med sine 438 pladser er den en af omegnens største og bedste biografsale. De lækre rygformede sæder og den gode benplads gør biograflevelsen noget nær perfekt.
Samtidig er det dog en god ide at tjekke, om ens favoritfilm nu også spilles i den store sal. Som nævnt bruges den store sal også til koncerter, foredrag, teater og meget andet, så derfor kan man komme ud for, at den store kassesucces alligevel spiller i en af de mindre sale, hvilket kan være en lidt klaustrofobisk oplevelse.