OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
Find vej
 
 
Photo: Bax Lindhardt

Imperial

15. Oktober 2007 14:33af Henrik Lange og Henriette Harris
 
 
Imperial Ved Vesterport 4
1612 København V
Tel: 70 13 12 11
biobooking.dk
 
Share Print Send
biograf

Imperial er kronjuvelen blandt de københavnske biografer. Her er biografoplevelsen helt i særklasse, når lyset dæmpes i den 1102 pladser store sal.

Imperial åbnede i 1963 med musicalen West Side Story, og i begyndelsen var der plads til 1523 tilskuere på én gang. Stolene er med tiden blevet bredere og bedre, der er kommet kopholdere, og antallet af sæder er derfor blevet formindsket med lidt over 400.

Imperial var en af de sidste rigtig store biografer, der blev bygget i København. I 1980'erne var den truet, og en mulig løsning var at opdele Danmarks største sal i fem mindre sale. En idé, der heldigvis blev fejet af bordet, da Nordisk Film købte biografen af Stjernebiograferne.

Helt fra begyndelsen har Imperial været stedet, hvor de store svulstige udstyrsstykker blev sat op, og hvor publikum kom ud med håret blæst tilbage efter to timers effektiv underholdning.

Imperials speciale er stadigvæk de store actionfilm, der trykker folk ned i sædet. Men der bliver dog retfærdigvis også plads til mere storslåede, poetiske og stilfærdige film.

Imperials lydanlæg er THX-standard, som hele tiden opdateres, så folk kan blive blæst endnu mere igennem end før.

Og det er en biograf, der efterhånden også gør noget ud af "før-forestillingen-oplevelsen". Lige trådt indenfor mødes man af otte skærme, hvor der kan køre forskellige trailere samtidig. Slikbutikken er stor og luftig, så man ikke skal stå på ryggen af hinanden, og i caféen i stuen kan man få kaffe lavet på rigtige bønner. ikke automatkaffe, som man ellers får serveret i en del af byens biografer.

Bagest i underetagen finder man en lille lounge med plads til cirka 45 gæster, hvor man kan sidde og nyde sin kaffe eller øl, og ovenpå er der et område med en bar med plads til 50 gæster. Det kan man (mod reservation og betaling) få lukket af med glasdøre, hvis man har et særligt arrangement og gerne vil være afskærmet fra det øvrige publikum.

Imperial sørger altså for at give sine gæster en så god biografoplevelse som overhovedet muligt. Samtidig er det dog ikke nogen hemmelighed, at Imperial også har byens dyreste biograbilletter.

Det mener læserne

19 kommentarer
 
 

Indsend kommentar

 
 
 
 
*Felter markeret med stjerne er obligatoriske og skal udfyldes

Kommentarer

12. December 2009

operabio

| Af Kirsten Egelund
 

Da vi skal se Operabio d.12.12.2009 starter lydniveauet med at være meget lavt. Operafilm handler om musikoplevelse. Efter en del klager og tilråb fra publikum skrues lyden en del op - men resten af forestillingen flyder tonerne sammen i en skinger grød - især når der er både orkester og flere sangere på . Vi har i flere år set Operabio i Imperial med fin lydgengivelse . Denne søndag d. 12 var det den rene elendighed og ødelagde en stor del af oplevelsen


 
28. September 2008

FÅ NU ET ORDENLIGT AIR CONDITION

| Af Claus W
 

Jeg er begyndt at holde mig fra Imperial, det er helt vildt at når der kommer halvdelen af salen. Så stiger varmen i bioen til det næsten udholdelige. Gør ligesom i usa. Cool it, sørg for at få et nyt air condition så falder man i den mindste ikke hen af ilt mangel.

Plus at sæderne er blevet mindre efter kup holderne er kommet op....

Ikke i top af Dk. største bio


 
27. Maj 2008

Rigtig god!

| Af Moni87dk
 

Super god biograf, med gode sæder og lyd.


 
19. August 2007

| Af jens_joergensen
 

Jeg har tit været i Imperial og med lidt blandede følelser må jeg desværre sige dette var DRÅBEN!

Vi bestiller en række billetter og tropper op 2 timer før de skal afhentes, pigen bag skranken står sammen med en del andet personale og småfniser og er useriøse.

Vi viser kvitteringen og beder om vores billetter som hun desværre meddeler er solgt til noget persona.. og stopper i den sætning og sidder lidt og bladrer på skærmen hvorefter hun siger vi er kommet for sent! Hvilket vi IKKE var.

Det lå i luften at de havde taget vores billetter internt!

Jeg går ALDRIG ind i den biograf igen!


 
6. Juni 2007

| Af Stodderkokken
 

Denne biograf er helt klart bygget til storfilm. Der er her man får de bedste oplevelser med hensyn til lyd og billede. Dog kan stanken af popcorn være meget ubehaglig


 
5. Juni 2007

| Af mamav
 

en udmærket biograf, der altid har været min favorit. Nu må jeg sande, at empire bio har overtaget føringen


 
5. Juni 2007

| Af MGD
 

Rigtig god biograf med tilpas behagelige sæder.
Det må jo sige noget når man kan sidde på dem i ialt 9 timer til Pirates of the Caribbean uden at få siddesår ;)

Derudover god lyd og billede.

Tøsetoiletforholdene er som altid i underkanten, og priserne i slikafdelingen er lige i overkanten.

Men generelt et af top stederne at nyde en premiere af specielt den mere biograf krævende slags!


 
29. Maj 2007

| Af KatjaJ
 

Stor og mægtig biograf. Det helt rigtige sted at opleve en præmiere. Fuldt hus og bare kæmpe stort.


 
19. Maj 2007

| Af Sofie_lf
 

Københavns største biograf. Genial til storfilm og med rigtig god stemning til premiere. Ofte har de særarrangementer, der kan være værd at deltage i. Deres Oscar aften er ret speciel, men til almindelig film er det ikke værd at betale den forhøjede billetpris - den er typisk 20-30 kr dyrere end andre steder.


 
16. Maj 2007

| Af Momse
 

Film skal bare ses i biografen og helst Imperial.
Har dog været ude for 2 gange - på forskellige pladser ;-) - at jeg ikke kunne læne mig tilbage fordi der var rigtig klam hårvoks (håber jeg!) på sæderne hvor man læner hovedet tilbage. Yaakk...
Men når der er 1500 pladser kan man jo bare tage et andet sæde!


 
15. Maj 2007

| Af madsmil
 

Mesterlig biograf, så er man på 1 klasse. Besøgepligt et par gange om året! Hurra for kvali...


 
15. Maj 2007

| Af Solololo
 

det er vel fint nok som det er, men det kan godt føles virkelig tomt hvis man bare går der ind en normal dag og ser en film og man kun er 10 gæster fordelt på 1500 sæder.ntilgengæld er det fedt at være til premiere hvor salen tit er fyldt ret godt op.!


 
1. Maj 2007

| Af marie_oedum
 

En super oplevelse at komme i biografen i Imperial. Hvis man skal se storfilm så betal prisen og gå i biffen og få en dejlig aften. Fantastisk lyd, gode billedkvaliteter og bløde sæder.
5 stjerner ud af 6!


 
30. April 2007

| Af Loulle
 

Den eneste ordentlige biograf i københavn!


 
30. April 2007

| Af Gargas
 

Kæmpe bio med fantastisk lyd


 
30. April 2007

| Af A
 

Imperial har muligvis nok byens største lærred, men ikke byens bedste stemning. Havde jeg været en rigtig film-feinschmecker, kunne det være, at piben havde en anden lyd, men som det er nu, foretrækker jeg klart en af byens mindre, knap så pompøse biografer.


 
30. April 2007

| Af Pixie
 

Hvis man skal til biograf-præmiere på en "storfilm", skal den ses i Imperial. Her er den helt rigtige "kendis-stemning", stor foyer med masser af "se-mig-plads". Bestil pladser på række 11, 12 eller 13 midt for - her er lyd og billede bedst.


 
5. Februar 2007

| Af apocalypse
 

OK, men tit overvurderet.

Imperial vil altid have en form for kultstatus blandt nørderne. MEN, et faktum som folk dog ofte overser er at deres sal er enorm, men lærredet er ikke proportionelt i forhold til sal størrelsen hvis man sammenligner med moderne biografer. Der er derfor mange af pladserne som er mindre gode, hvis ikke direkte dårlige at sidde på. Så ja, som de selv reklamerer med så er det nordens største biograf. MEN, det er biografSALEN der er stor og ikke lærredet, og så kan det da være lige meget. Derudover så er slik, popcorn og sodavand utroligt dyrt.
Det der kunne være mest nærliggende at sammenligne med ville være CinemaxX på Fisketorvet, de har vist 4 sale med lærreder der er større. Men dog en fin biograf alligevel, der findes bare så mange sale i byen der er bedre.


 
17. Januar 2007

| Af adamk
 

Klart den bedste biograf oplevelse i København. Sofarækkerne nede bagi er at foretrække!


 
 

Det mener brugerne

operabio
Af 12.December

Da vi skal se Operabio d.12.12.2009 starter lydniveauet med at være meget lavt. Operafilm handler om musikoplevelse.Læs hele kommentaren

Åbningstider

dagligt 11.30-21.30

Aktuelle begivenheder

Find det!

Se kort og find vej

Adresse:
Imperial
Ved Vesterport 4
1612 København V

Åbningstider:
dagligt 11.30-21.30

Kontaktinformation:
Tlf: 70 13 12 11
www: website


DSB S-tog
Fra
Til
 





 
 
 
 

guides til byen

 
Årets 10 bedste film Berlingskes kulturredaktion kårer årets ypperligste tilbud indenfor film.
Årets bedste og værste film AOK.dk har samlet en buket af de ti film, Berlingske Tidendes anmeldere gav flest stjerner i 2009, samt en dusk af ti af de film, der scorede allerlavest.
Find de største filmbommerter Filmnørder over hele verden har gjort det til en sport at spotte fejl i film. Se en håndfuld af dem her.
De mørke sales bedste oplevelse Se hvilken cinematisk begivenhed der blev Byens Bedste Filmoplevelse her.
De vandt Byens Bedste 2009: Se Byens Bedste vindere
Byens bedste biografer København er et mekka for filmelskere, der ser film, lige dér hvor film skal ses. AOK har håndplukket byens bedste biograf-bud - se dem her.