...
En trafikulykke sender Ludo på intensiv, hvor han ligger koblet til maskiner, mens hans venner skyldbetyngede tager på ferie til havet ’for han ved alligevel ikke, vi er der, vel?’
Det bliver den første i en række små og store løgne vennerne imellem, indtil angsten for Ludos skæbne og den fysiske nærhed i feriehuset tvinger dem til gradvist at skrælle den pæne fernis af, indtil der ikke er andet tilbage end rå og ærlige følelser – rå og ægte mennesker.
Læs også: Her er ugens premierefilm
Hvad der startede som en munter ferie ender som en rejse, hvor hver enkelt er nødt til at se sig selv i øjnene og stille spørgsmålet; hvornår blev min lille fortielse til en livsløgn? Takket være en perlerække af franske skuespillere, tager Canets film godt og grundigt fat om hjertet og maner til stille selvreflektion og eftertanke. De 154 minutter farer af sted. Som det oftest sker, når man er i godt selskab.
Læs også: Anmeldelsen af den franske film »Drengen med cyklen«
Hvad: »Små hvide løgne«
Hvem: Instruktør Guillaume Canet. Medvirkende: Marion Cotillard, Jean Dujardin m.fl.
Hvor: Vises i udvalgte biografer over hele landet
Hvornår: Premiere ons. 16. maj 2012
Se trailer:
Skriv en kommentar