Bloom spilles som gammel og døende af den imposante Albert Finney, som ung af den både poliske og polerede Ewan McGregor, og det er hans forunderlige oplevelser, som inden for den noget tørre rammehistorie får »Big Fish« til at blomstre. Her breder filmen vingerne ud og bliver til et dramatisk og humoristisk eventyr fyldt med kæmper, dværge, klovner, siamesiske tvillinger og en enkelt varulv, og her skaber Tim Burton med inspireret assistance fra cheffotografen Philippe Rousselot magiske scener lysende af poesi og mystik. Her er gøgl og trylleri som hos Fellini, og her er måske det budskab, at en lystig løgn kan være at foretrække for en triviel sandhed. I længden bliver den storslåede opfindsomhed næsten for meget af det gode, og »Big Fish« kan minde om en middag så overdådig, at man er lidt for mæt, inden man når til desserten. Men lifligt smager det, og efter den misforståede genindspilning af »Abernes planet« befinder Tim Burton sig nu igen dér, hvor man helst vil møde ham - i et muntert og surrealistisk univers, hvor alting er større end virkeligheden og afgjort mere underholdende.