Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 07/11/12

Hæsblæsende hurlumhej

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR Foto: PR
Sjove karakterer og gode detaljer redder »Hotel Transsylvania« hjem trods et lige lovligt hektisk fortælletempo, hvor der næsten ikke er tid til at trække vejret mellem vittighederne.

I modsætning til populær overtro er vampyrer ikke dystre mørkevæsener, der lurer på menneskene. Faktisk vil de helst være i fred. Derfor har Grev Dracula bygget Hotel Transsylvania, et gigantisk resort, hvor alverdens monstre gennem de seneste 100 år har kunnet søge tilflugt fra de frygtede mennesker.

Men på dagen før Draculas datter Mavis’ 118-års fødselsdagsfest sker det som ikke må ske – et menneske, en ret så krøllet backpacker ved navn Jonathan, dukker op på hotellet. Panisk over udsigten til at ødelægge hotellets ubesmittede ry, forklæder Dracula Jonathan som Frankensteins fætter – men planen virker kun, til der begynder at opstå sød musik mellem Jonathan og Mavis.

Historien i »Hotel Transsylvania« er lige så forudsigelig som den er simpel, men også både sød og underholdende takket være et fantasifuldt persongalleri. Der er masser af visuel legelyst i de mange monstre, der alle har det tilfælles, at de ikke er så skrækkelige endda og er rystende bange for mennesker. 

Læs også: Her er denne uges filmpremierer

Ideen med at bytte om på rollerne, så monstrene er de forfulgte ofre for grumme, hadefulde mennesker, er ikke ny. Pixar gjorde det fremragende i »Monsters Inc«, som »Hotel Transsylvania« da også låner kraftigt fra. Men det er nu stadig sjovt at se den mægtige grev Dracula krympe sig ved synet af en lille dreng, der spiser en softice!

Det sjove i »Hotel Transsylvania« ligger imidlertid ikke så meget i det åbenlyse, som i alle de små detaljer i fortællingen – som tjenerstaben, der består af zombier og derfor leverer håbløst langsom betjening samt Draculas ekstreme behov for kontrol med selv de mindste detaljer.

Det hele bliver dog lidt for hektisk. Der går stort set ikke et sekund i filmen, uden at noget er i bevægelse, og den ene hurtige – og ikke altid lige vellykkede – joke afløser den anden i et tempo, der til sidst tager pusten fra historien.

Hvad: »Hotel Transsylvania«
Hvem: Instuktør: Genndy Tartakovsky. Danske stemmer: Niels Ellegaard, Rasmus Botoft
Hvor: Premiere over hele landet

Se trailer:


Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester