...
Dem får vi i ’The Innkeepers’ i form af Claire og Luke (Sara Paxton og Pat Healy), der er droppet ud af college og aldrig nået længere end til receptionsdisken i The Yankee Pedlar Inn, der står for at skulle lukke.
Claire og Luke beslutter derfor at bruge den sidste weekend på at bevise rygterne om, at hotellet er hjemsøgt. Det skulle de – naturligvis – aldrig have gjort!
Læs også: Her er ugens premierefilm
Ti West forstår at økonomisere med sine gys. Den første time bruges til at bygge stemningen op. Claire og Lukes hyggelige og morsomme ping-pong danner en effektiv kontrast til en snigende uhygge, skabt af billeder af lange mørke hotelkorridorer og betydningsladede nærbilleder.
Da porten til skyggeverdenen endelig åbner sig, bliver det til gengæld rent ud sagt møguhyggeligt. Og så tilgiver man gerne, at Ti West lader lidt for mange historietråde flagre i vinden.
Hvad: The Innkeepers
Hvor: Vises i biografer over hele landet
Hvornår: Premiere torsdag 8. marts i Husets Biograf
Se trailer:

Skriv en kommentar