OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 

De nye premierefilm

 

AOK anbefaler

Share Print Send
 
 

Foto: Disney Studios

af AOK

 

Skal vi tage i biffen? Hvad går der? Er der noget nyt, vi skal se? Hvad handler filmene om? Hvem er med? Hvad siger anmelderne? Se oversigten her!

 
 

Premierefilm 25. marts

Foto: Per Arnesen

Thomas Vinterbergs nye film Submarino rammer de danske biografer i denne uge, hvor der er lidt for enhver smag på premierelisten.

Roman Polanski er tilbage i instruktørstolen med thriller-dramaet Skyggen, som har Ewan McGregor og Pierce Brosnan på rollelisten. Endnu en Irak-krigsfilm rammer lærredet denne uge, nemlig Green Zone Med Matt Damon i hovedrollen.

Og så er der 3D-animationsfilm for børn. Folkene bag 'Shrek' og 'Madgaskar' står bag Sådan Træner Du Din Drage.
Man kan også se tredje kapitel i børne/ungdomsserien om Karla, Karla og Jonas, og holder man af letbenet romantisk komedie, så er det Bounty Hunter med Jennifer Aniston og Gerard Butler, man skal gå efter denne uge.

  • Submarino
  • Skyggen
  • Green Zone
  • Sådan Træner Du Din Drage
  • The Bounty Hunter
  • Karla & Jonas

 
 

Premierefilm 18. marts

Foto: UIP

Fra 18. marts kan man se den amerikanske genindspilning af Susanne Biers drama, Brødre, med Jake Gyllenhall, Tobey Maguire og Natalie Portman i hovedrollerne.
Ugen byder også på dommedagsaction i filmen Legion. Og så kam man følge den 17-årige Bilal, som sætter sig for af svømme over den engelske kanal for at finde sin udkårne, i dramaet Welcome af Philippe Lioret.

Og glem ikke, at man fra 18. - 28. marts kan se den nyrestaurerede kopi af Sergio Leones western klassiker Once Upon A Time In The West i Cinemateket.

 
 

Premierefilm 11. marts

Foto: Nordisk Film

Denne uge byder på Desert Flower, dramaet om den somaliske piges vej fra undertrygt teenager i Somalia til flugten og et liv som topmodel i London.

Der er action med John Travolta i From Paris With Love, og endelig er der et spooky thriller-drama af Ringenes Herre instruktøren Peter Jackson, i The Lovely Bones

 
 

Premierefilm 4. marts

Foto: Disney Studios

Der er tre nye film i biografen i denne uge. Tim Burtons længe ventede filmatisering af Lewis Carrolls eventyr, Alice I Eventyrland rammer endelig de danske biografer, og så endda i 3D.

Desuden kan man se frem til at se Julianne Moore og Colin Firth i 1600-tals dramaet A Single Man, og så er der dansk Robertvindende dokumentar i filmen Fra Haifa til Nørrebro.

 
 

Premierefilm 25. februar

Foto: Sandrew Metronome

Fire film har premiere 25. februar, og der er lidt for enhver smag. Den franske instruktør Luc Besson, har sørget for distributionen af den hjerteskærende dokumentar, The Cove, om systematisk slagtning af delfiner i Japan.

Mere munter underholdning finder man i den danske komedie Parterapi med Nikolaj Lie Kaas og Sidse Babette Knudsen i hovedrollerne.

Clint Eastwood instruerer Matt Damon og Morgan Freeman i Invictus om et forhadt hvidt rugbyhold i post-apartheid tidens Sydafrika.

Sidst, men ikke mindst, er der fransk fængselsdrama i Jacques Audiards Profeten.

 
 

Premierefilm 18. februar

Foto: pr foto

Mesterinstruktøren, Martin Scorsese byder i denne uge på den mørke thriller Shutter Island med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Og så debuterer David Bowies søn som filminstruktør med det fremragende sci-fi drama Moon, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med Stanley Kubriks gamle klassiker'Rumrejsen år 2001'.

Der er sort engelsk humor og politiske forviklinger i In The Loop, og endelig kan man se det svenske drama Man Tænker Sit.

 
 

Premierefilm 11. februar

Foto: Camera Film

11. februar får hele fem nye film premiere i biograferne. Den romantiske komedie, Valentine's Day med Ashton Kutcher og Jessica Alba kan ses kort før den romantiske dato. Er man mere til drama med dansk deltagelse, så bør man købe billet til Coco Chanel & Igor Stavinsky med Mads Mikkelsen i en af hovedrollerne.

Adventure entusiaster kan se frem til Percy Jackson & Lyntyven, og så er der gyser med stjernebesætning i The Wolfman med blandt andre Benicio Del Toro og Anthony Hopkins. Og endelig bliver animation og musical blandet i Disneys nyeste film, Prinsessen og Frøen.

 
 

Premierefilm 4. februar

Foto: Miracle Film

Februars første uge byder på det rørende og vellykkede drama, 'Precious', om den overvægtige teenager med store problemer i hjemmet.
Desuden vender Mel Gibson tilbage til lærredet i en klassisk thriller med politiske undertoner. Gibson spiller i 'Edge Of Darkness', politimanden Thomas Craven, der prøver at opklare sin datters mord.
Og børnene kan se frem til nyeste kapitel om Far til Fire familien. Denne gang får familien nye, japanske naboer.

Precious

Edge Of Darkness

I Far til Fire På Japansk

 
 

Premierefilm 28. januar

Foto: Up in the air (United International Pictures)

Denne sidste torsdag i januar byder på George Clooney i rollen som den glatte forretningsmand, der lever af at fyre andre i "Up in the air". Viggo Mortensen er også tilbage på det store lærred i den tankevækkende "The Road", mens der er gys på programmet i "The stepfather". Ugens sidste premierefilm er den danske thriller af Christoffer Boe "Alting bliver godt igen".

  • Up in the air
  • The road
  • The stepfather
  • Alting bliver godt igen
  •  
     

    Premierefilm 21. januar

    Foto: Det regner med frikadeller (Sony Pictures)

    Meryl Streep har hovedrollen i komedien "Det' indviklet", mens Sonja Richter dominerer billedet i Per Fly's drama "Kvinden, der drømte om en mand". Og så er der animation på højeste fantasi-niveau i "Det regner med frikadeller".

  • Det' indviklet
  • Kvinden der drømte om en mand
  • Det regner med frikadeller
  •  
     

    Premierefilm 14. januar

    Foto: Camera Film

    I denne uge er der fin musikdokumentar med Jimmy Page, The Edge og Jack White, amerikansk musical ala Chicago, samt et tysk drama mesterværk på plakaten i de københavnske biografer.

  • It Might Get Loud
  • Nine
  • Det Hvide Bånd
  •  
     

    Premierefilm 1. januar

    Foto: United International Pictures

    Et typisk 1. januar-scenarium: Du vågner kl. langt-ude-på-eftermiddagen med ondt i håret, i trædepuderne og måske endda også i samvittigheden. Du har egentlig bare lyst til at blive liggende, men slæber alligevel dit dovne legeme ned i biffen, hvor du fodrer det med en omgang let fordøjelig underholdning. Alt efter alder kan du se følgende:

    Mig og Melody: Woody Allen tilbage i top-form i New York med en livsvarm komedie om en gammel gnavpot og en ung, smuk sinke.

    The First Time: Regnar Grastens genindspilning af det danske mega-hit "Kærlighed ved første hik", der er for fræk til de amerikanske biografer, men som går over hele landet herhjemme.

  • Mig & Melody

  • The First Time

  •  
     

    Premierefilm 7. januar

    Foto: Planet 51 (Scanbox)

    Der er store grin på bio-menuen i denne uge, hvor hele tre komedier debutterer på det store lærred. Fra grønne rumbeboere i "Planet 51" over new age krigsføring i "The men who stare at goats" til Sarah Jessica Parker og Hugh Grant i den romantiske komedie "Did you hear about the Morgans?".

    Og for dem, der hellere vil have et historisk input, er der norsk frihedskamp under 2. verdenskrig i "Frihedskæmperen Max Manus".

  • Planet 51

  • The men who stare at goats

  • Did you hear about the Morgans?

  • Frihedskæmperen Max Manus

  •  
     
     

    Seneste kommentar

     
    jeg savner en oversigt over

    Af 9. March 2010

    jeg savner en oversigt over de film, time for time, I viser dag for dag


    Læs hele anmeldelsen...
     
     
     
     
     
     
    *Felter markeret med stjerne er obligatoriske og skal udfyldes

    Tilføjede tags

    Tilføj et tag