Foto: Op (Walt Disney Pictures)
af
AOK Berlingskes kulturredaktion kårer årets ypperligste tilbud indenfor film. 2009 har ikke været det bedste af alle år i biograferne, især ikke for dansk filmkunst, men højdepunkter har der dog været.
Læs også: Årets bedste og værste film

Foto: PR-foto
Man er ikke altid enig med det amerikanske filmakademi, der uddeler sin Oscar til årets bedste film, men i dette tilfælde kan man ikke have indvendinger.
Historien om den ydmyge Jamal, der mod alle odds er ved at vinde en formue i en TV-quiz – og udelukkende deltager for at genfinde sin elskede – er livlig, dynamisk, morsom, dramatisk og bevægende samt blændende fotograferet af den herboende Anthony Dod Mantle, som fuldt fortjent også blev hædret med en Oscar-statuette.

Foto: Baader Meinhof Komplekset (Nordisk Film)
Filmen forsvarer naturligvis ikke terroristerne i Rote Armee Fraktion, men den forsøger at forstå deres bevæggrunde og bliver dermed nuanceret og kompleks – samt spændende som en thriller.

Foto: United International Pictures (Frost/Nixon)
Den ellers ujævne Ron Howard gør den britiske journalist David Frosts historiske TV-interviews med eks-præsident Richard Nixon (fremragende spillet af Frank Langella) til højt begavet underholdning.

Foto: District 9 (SF Film)
Årets største overraskelse – en sydafrikansk film om grimme rumvæsener – viser sig at være meningsfuld og medrivende underholdning præget af frisk og energisk originalitet.

Foto: PR-foto fra filmen
Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal synes om den, men den gør så stærkt og uforglemmeligt et indtryk, at den må være mættet med en form for mening – hvor dunkel og ubehagelig den end kan forekomme.

Foto: The Wrestler (United International Pictures)
Usentimental, men voldsomt bevægende beretning om en nedslidt fribryders pauvre tilværelse. Han er en skrammet taber, men har alligevel smuk værdighed og spilles totalt eminent af Mickey Rourke.

Foto: PR-foto fra filmen
I den episke og spektakulære tradition fra »Tiger på spring, drage i skjul« er denne højdramatiske, svimlende storslåede og betagende smukke film et overvældende højdepunkt inden for sin eksotiske genre.

Foto: Op (Walt Disney Pictures)
Det er fantastisk, hvad man i dag kan skabe med computeranimation, og når man samtidig har et varmt hjerte, en frodig fantasi og et højt humør, kan man lave en farverig familiefilm så prægtig som denne.

Foto: Foto fra filmen
Sean Penn demonstrerer igen sit kolossale format som skuespiller i denne indignerede, gribende og oven i købet autentiske beretning om en homoseksuel politikers idealistiske liv og tragiske død.

Foto: "Gran Torino": Sandrew Metronome Filmdistribution
Clint Eastwood er en ældre herre, men i fineste form i denne usentimentalt antiracistiske historie om en gnaven og misantropisk mand, der kommer på bedre tanker og ender som stilfærdig helt og martyr.

