Føj til favoritter Del Send
Film | 28/11/11

Gode vibrationer i løsslupne tider

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
Film på vej: Engang fandtes der mænd, hvis eneste formål var at tilfredsstille kvinder til de skrigende faldt om på puderne i udmattet tilfredshed. De mænd blev kaldt... læger. Men selv en læge kan blive træt i hånden.

Få historien om dildoens opfindelse – og se filmen »Hysteria« som har premiere torsdag i byens biografer. 

De fleste af os har en forestilling om Victoriatiden som snerpet og tilknappet. Men bag de tunge skørter og højhalsede bluser, gemte der sig helt anderledes ublu lyster. Borgerskabets oversete kvinder led under deres mænds manglende bevågenhed i soveværelset, hvilket gjorde dem vrisne og irritable. Opfarende, umulige og uhåndterbare.

De stakkels mænd forstod ikke, hvad der var galt med deres fruer og vurderede, at de måtte være syge. I fællesskab med lærde mænd besluttede de sig for at stille en diagnose: hysteri. En diagnose, der op gennem 1800-tallet blev så udbredt, at det havde været på sin plads at tale om en folkesygdom. Hvis altså ikke det var fordi, at »sygdommen« kun ramte kvinder. Og dem talte man ikke unødigt om i det bedre borgerskab anno 1880.

Læs også: Filmkritikere fniser over Maggie Gyllenhaal

Heldigvis fandtes der en kur, nemlig massage af de ydre kønsdele, der gav kvinden en vulva med det formål, at hun fik en »paroksysme« – eller sagt på jævnt dansk, en syngende orgasme – der kunne få hende til at slappe så meget af, at hun holdt op med at være hysterisk. I hvert fald resten af dagen. For det var en behandling, der skulle gentages med jævne mellemrum.

Lyder det som det pure løgn og opspind? Det er tværtimod den rene skinbarlige sandhed, og udgangspunktet for Tania Wexlers romantiske komedie »Hysteria«, der på torsdag får premiere med Maggie Gyllenhaal og Hugh Dancy i de bærende roller.

En film, der om nogen er bevis på, at virkeligheden ofte overgår, hvad selv den mest kringlede forfatterhjerne kan vride frem. Hugh Dancy spiller den unge læge Mortimer Granville, der er alt for fremsynet til London anno 1880. Han tillader sig bl.a. at advokere for den nymodens opdagelse »bakterier« i en tid, hvor beskidte bandager ikke menes at gøre nogen skade.

Det fører til den ene fyring efter den anden, indtil han får ansættelse hos byens førende ekspert i kvindesygdomme, Dr. Dalrymple. Byens kvinder står ligefrem i kø foran hans klinik, fordi han tilbyder en helt speciel bækkenbundsmassage, der lover at kurere alt fra hovedpine og rastløshed til dårlige nerver.

Læs også: Top 10: De mest populære film lige nu

Mortimer viser sig hurtigt at være et naturtalent, der får kvindekøen til at vokse sig endnu længere. For op mod 80 procent af byens kvinder har fået diagnosen »hysteriske«, og når medicinen nu er både sød og leveret af en smuk ung læge, tager de den hellere end gerne. Høj og lav, tyk og tynd, ung og gammel.

Efterspørgslen er så stor, at Mortimer ikke kan følge med og ender med at overanstrenge sin hånd alvorligt, hvilket er yderst uheldigt. Mortimer har nemlig fået et godt øje til chefens datter, den rebelske Charlotte (Maggie Gyllenhaal). Heldigvis har han en god ven med en elektronikfetich, der ved, hvordan man får ting til at snurre og vibrere.

En lys ide er født. Det er faktisk den virkelige Dr. Mortimer Granville, som er krediteret for at have opfundet verdens første elektroniske vibrator, selvom det nok ikke skete helt som i filmen. Det var heller ikke hans mening, at den skulle bruges til et erotisk formål. Han opfandt den til muskelmassage, men den blev hurtigt brugt som kur mod hysteri og lagde fundamentet til opfindelsen af den moderne dildo. Omend i en noget klodset udgave, der ikke passede ned i håndtasken hos det bedre borgerskab.

Filmen »Hysteria« foregår i Victoriatiden, nærmere bestemt 1880erne, men verden har kendt til dildoer længe før. De allerførste dokumenterede er ifølge tidligere direktør på det nu lukkede Erotiske Museum i København, Hanne Stensgaard, over 6.000 år gamle og var lavet af ben, udstoppet læder eller træ. Også begrebet »hysteri« kan dateres meget længere tilbage end filmen. Faktisk helt tilbage til 400 år f.Kr. til antikkens grækere, der ikke var kendt for at lægge bånd på sig selv i vilde orgier, afbildet på vaser og kar.

Men selv i løsslupne tider, kan kvindekønnet i bogstaveligste forstand blive uroligt, og lægen Hippokrates var en af de første, der talte om lidelsen »urolig livmoder« hos kvinder. En lidelse, der kunne give en række bivirkninger lige fra søvngængeri til det rene skære vanvid

De næste 4.000 år blev uforklarlig opførsel hos kvinder forbundet med deres seksuelle organers tilstand – eller snarere stilstand. 200 år e.Kr. konstatede en anden græker, lægen Galen, nemlig, at den »urolige livmoder« var forårsaget af seksuel afholdenhed eller underskud. Kort – og noget forenklet – sagt: kvinder, der fik for lidt, blev vanvittige. Galens kur var enkel: ægteskab.

Guide: De 5 frække under træet

Han var også den første, der foreslog, hvad han kaldte »fingermanipulation« og beskrev, hvordan han havde prøvet kuren på en kvinde, »og fra da af var hun fri for alle de onder, hun plagedes af«. En ide, der ikke ligger så fjernt fra filmens alternative læger. Men der skulle gå en rum tid, før de slog igennem, for den romerske filosof Celsus trumfede Galen med en anden ide, der hurtigt blev populær. Nemlig åreladning! Kuren, der også blev brugt mod en lang række andre lidelser, var den mest populære, indtil en persisk læge omkring år 1000 beskrev en »gnubbekur«, der skulle give de plagede kvinder »fred«.

Lægevidenskaben var således atter på sporet, selvom det langtfra var slut med svinkeærinder på rejsen mod det elektriske vidunder, der åbenbarer sig i »Hysteria«. Bl.a. foreslog en fransk læge, at hysteriske kvinder skulle sendes gennem skoven på hesteryg – uden saddel, kan man forestille sig.

Først i 1653 skrev lægen Pieter van Forreest om sin behandling af hysteri, der involverede bækkenbundsmassage, for at udløse paroksysmer, hvilket han især anbefalede til »enker eller kvinder, der lever kyske liv, og til kvindelige religiøse«.

De følgende århundreder blev velrettede brusehoveder og forskellige former for intimmassage anvendt som kur mod hysteri, der gradvis havde udviklet sig til en fællesbetegnelse for en lang række fænomener, som man endnu ikke forstod. Fra de seriøse som epilepsi, depression og tourettes til almindelig oprørstrang, generel utilfredshed og endda utroskab.

En kort periode går en britisk læge så vidt som til at omskære de syge kvinder, før han bliver bortvist fra London Obstetrical Society med den begrundelse, at det var lige en tand for drastisk. Først i 1869 opfandt en amerikansk opfinder en dampdrevet maskine, kaldet »the manipulator«, der hurtigt bliver brugt af lægerne. Opfinderen advarede dog selv mod, at den kan være afhængighedsskabende.

Men det var altså Dr. Mortimer Joseph Granville, der i 1883 kunne tage patent på den første elektriske vibrator – 15 år før Sigmund Freud konkluderede, at hysteri ikke er en fysisk lidelse, men derimod en mental lidelse, der stammer fra traumatiske seksuelle oplevelser i den tidlige barndom. Den psykoanalytiske tilgang til hysteri fik dog langtfra produktionen af vibratorer til at gå i stå, for kvinder verden over havde for længst fundet ud af, at de ikke behøvede nogen lidelse for at nyde kuren.

Apparaterne blev stadigt smartere, lettere at betjene og frem for alt mindre. I starten af 1900-tallet optrådte der ligefrem reklamer for »bærbare afslapningsapparater«, der var meget anvendelige til hjemmebrug, i flere dameblade. Der skulle dog gå næsten 50 år, før det én gang for alle i 1952 af The American Psychiatric Institute blev slået fast, at hysteri ikke er en sygdom. To årtier senere blev vibratoren hyldet af feminister som et redskab til seksuel frigørelse.

Læs også: Ny børnefilm dufter

Og hvad er der så tilbage i dag? Kvindefrigørelse, oplysning og.... PMS! Når kvinder opfører sig opfarende og uforudsigeligt, er det stadig forbundet med deres kønsorganer. Visse ting ændrer sig åbenbart aldrig helt. Det var i øvrigt indtil for få år siden forbudt ved lov at bruge og sælge vibratorer til seksuel brug i en række amerikanske stater: Alabama, Georgia, Indiana, Louisiana, Massachussetts, Texas og Virginia. Stater, der selvfølgelig stort set alle ligger i Bibelbæltet. Flere steder er det stadig forbudt. Heldigvis er der mere løsslupne tilstande mange andre steder i verden.

De seneste ti år er der ifølge Lene Byriel, chefredaktør på magasinet Tidens Kvinder, sket en voldsom udvikling i moderne danske kvinders forhold til sexlegetøj. »Det er heldigvis ved at være sådan, at det er om ikke allemandseje, så i hvert fald noget man taler med veninderne om,« siger Lene Byriel, der mener, at tv-serien »Sex and the City« var en vigtig del af udviklingen.

»Fordi de talte åbent om det i serien og gjorde det legalt, at man nogle gange havde behov for at bruge den slags. Det var et vigtigt skridt i retning af, at det blev i orden at tage sin seksualitet i egne hænder. Bogstaveligt talt.« Samtidig har der de senere år været en kraftig fokus på udformningen af sexlegetøj, der ikke længere bare ligner store kødfarvede plasticfallos’er lavet af farlige materialer.

»De var designede af mænd, og det var mænd, der tog dem med hjem til lillemor. Men i dag er de lavet af miljøvenlige materialer og i et lækkert design skabt af kvinder. De kan f.eks. ligne strandsten eller sneglehuse eller have andre organiske former,« siger Lene Byriel.

Den oplevelse deles af Hanne Stensgaard, der i dag er ansat i Københavns første eksklusive erotikbutik, Lust, der åbnede i 1998. »Med Lust fik kvinder et sted, hvor de kunne udforske deres seksualitet. Da vi startede, var kvinderne generte, men nu er det som at gå ind og købe en læbepomade. Det har rykket sig enormt. Vi er ved at genfinde respekten for seksualiteten i stedet for bare at feje den ind under tæppet. De unge kommer ind i butikken og er nysgerrige på sig selv. De er ikke generte eller skamfulde,« siger Hanne Stensgaard.

Hun mener også, at en film som »Hysteria« er udtryk for et mere frit syn på kvinder og sexlegetøj. Filmens hovedrolleindehaver, Maggie Gyllenhaal, går så langt som til at kalde filmen en »hyldest til kvinders seksualitet« og er også selv med på de vibrerende noder. Hun købte små massageapparater til alle medvirkende, som de fik udleveret inden optagelserne – bare lige for at komme i den rette stemning.

Hun fik desuden 15 dildoer tilsendt fra forskellige fabrikanter og har åbent udtalt, at hun jo kun kunne bruge et par stykker af dem selv, så resten har hun lånt ud til sine veninder. Det kan man da kalde søstersolidaritet.

Hvad: Hysteria
Hvor: Landets biografer
Hvornår: Premiere torsdag 1. december

Powered by Preview Networks