Føj til favoritter Del Send
Film | 21/02/13

Fremtidens megabyer i Grand Teatret.

  • Foto: PR Foto: PR
Kan bilen og mennesket sameksisterer i den moderne storby? »The Human Scale« diskuterer, hvordan de byer, vi så gerne vil bo i, bliver mere humane.

...

Med sin mørke film »Blade Runner«, der fik premiere for lidt over 30 år siden, tegnede Ridley Scott et både fascinerende og frygtindgydende billede af et fremtidigt storbylandskab. Helt så langt som i den sorte dystopiske science fiction-kultklassiker er vi måske ikke kommet endnu. Megabyen – byer med over ti mio. indbyggere – er ikke desto mindre for længst en realitet.

Tokyo, New York, L.A., Rio de Janiero, Sao Paulo, Cairo, Lagos, Beijing er blandt eksemplerne. Mange flere ventes. Det tager nok et stykke tid med København, men indbyggertallet stiger da med flere end 1.000 om måneden. Over halvdelen af klodens befolkning lever i dag i byerne. Man regner med, at i 2050 – det er sådan set bare om 37 år – vil 80 procent bo i store byer eller sammenhængende urbane strukturer.

I Danmark forventes det tilsvarende tal at blive 90 procent. Det betyder, at i 2050 bor syv milliarder mennesker i byer. Til sammenligning kan det nævnes, at i 1950 levede en halv milliard mennesker i større byer.

De store byer udgør fire-fem procent af klodens areal. Det er også overvejende her, velstanden skabes. Det er en af grundene til, at storbyerne trækker. Her er i reglen de bedste arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, de fleste kultur- og underholdningstilbud, den største chance for at møde andre mennesker.

Men hvordan håndterer vi storbyernes vækst – også på et dansk niveau – og hvordan gør vi byerne bedre at leve i. Hvordan gør vi dem sundere og grønnere. Hvordan samler vi så mange mennesker i intense metropoler, uden at de slår hinanden ihjel, ligesom – for nu at tage en anden film – Michael Douglas i »Falling down«, hvor han bliver ualmindeligt træt af bilkøer, ungdomskriminelle og storbyjunglens fortrædeligheder i det hele taget.

Opgør med modernisme
Spørgsmålene undersøges i Andreas Dalsgaards dokumentarfilm »The Human Scale«, der får dansk premiere 21. februar. Også denne film åbner med billeder af det mørk- og storladne storbylandskab. Men allerede nu, tre årtier efter »Blade Runner«, er det, som om vi har vænnet os mere til det. Det er ikke længere skræmmende i samme grad.

Som nævnt tiltrækker storbyen mange mennesker. I andre dele af verden oftest af nød. I denne del måske overvejende af lyst og ambition. I begge tilfælde i jagten på et bedre liv.

Hovedpersonerne i filmen er storbyen og den danskfødte, verdenskendte arkitekt Jan Gehl. Jan Gehl er en omrejsende ekspert i byplanlægning – og han har rådgivet metropoler fra London til New York, Sidney til Mexico om, hvordan bymiljøer kunne blive levende, og mennesker kunne trives bedre.

Da Jan Gehl begyndte sin karriere, var der ikke mange, der forstod ham, for på det tidspunkt var modernismens arkitektur og byplanlægning stadig idealet. Altså funktionsopdelingen mellem arbejde, hjem, indkøb og børnepasning. Store boligområder. Store indkøbscentre. Masser af biler og veje til at forbinde det enkelte menneske mellem dagens destinationer.

Jan Gehl stillede spørgsmål om, hvorvidt det nu også var så hensigtsmæssigt, og han udviklede for eksempel metoder til at beregne forholdet mellem menneskers trivsel og trafikkens intensitet.

I modernismens storhedstid var de høje bygninger og de koncentrerede boligområder idealet for det moderne liv. I dag er det snarere en nødvendighed, når mange mennesker gerne vil bo tæt – og der oven i købet er ønsker fremme om at spare på energien, skåne klimaet osv. Vi kommer til at bo flere på færre kvadratkilometer. Hvordan gør vi? I en menneskelig skala?

Hvad med bilen?
Filmen fortæller gennem mange eksempler hentet fra vidt forskellige egne af kloden om, hvad det er, der giver byerne kvalitet. Og gennem forklaringer fra Jan Gehl og andre levende og illustrativt, hvad det er, han vil, kan og mener. Det er faktisk ret simpelt, og vi ved jo også udmærket selv, hvilke kvarterer og byområder det er rart og trygt at opsøge.

Gennem eksemplerne kan man også se, hvor let det i grunden er at etablerer attraktive byzoner. Hvor lidt der skal til for at mennesker mødes, og sød musik kan opstå. Der er bare et problem og en skurk. Det er trafikken, og det er bilen.

Det er forførende at se filmens billeder af menneskeligt samkvem: Drømmen om det gode liv er ude- og caféliv og orientalsk inspirerede gadekøkkener. Men, men, men. Hvad med bilen. Hvad med biler i byer, hvor infrastrukturen ikke er optimal. Hvad ville der ske, hvis bilisterne faktisk lod det elskede transportmiddel stå og tog busser og tog?

Den kollektive trafik ville bryde sammen, for den er ikke udbygget i et sådant omfang, at den er et rimeligt alternativ til den adfærdsregulering af trafikken, politikerne og planlæggerne ønsker. Politikerne kan ikke bruges til alverden i denne sammenhæng, for groft sagt ser det ud, som om den ene fløj slås med den anden fløj om flere eller færre parkeringsmuligheder.

Fortalerne for sidstnævnte strategi synes at vinde – og resultatet bliver først og fremmest, at det ikke er specielt helbredsbefordrende for forældre med børn i klapvogne uden for de smarte cafeer i de hippe københavnske brokvarterer som Vesterbro, at bilisterne cirkulerer ganske langsomt i halve timer for at finde et sted at stille bilen.

Samme problematik med en havnetunnel i hovedstaden. Flere biler. Sikkert. Men måske ikke længere og i samme omfang gennem den middelalderlige bykerne, der tydeligvis ikke er bygget til den form for transport.

Mange eksperter – også nogle af dem, der deltager i filmen – giver udtryk for, at bedre forhold for privatbilismen resulterer i flere biler, og det er også rigtigt. Undertegnede er så privilegeret, at han kan gå til og fra arbejde (og foretrækker at gøre det), og har derfor ingen aktier i billobbyen.

Men det er ikke til at komme uden om, at for en del mennesker er bilen ikke blot praktisk men også aldeles nødvendig, for at hverdagen hænger sammen. Spørgsmålet er derfor – og det ligger uden for filmens fortælling at besvare det – hvordan man på en mere intelligent måde end i dag regulerer trafikken.

Herunder også den private der tydeligvis er elsket og foretrukket af mange mennesker. For nok er det rigtigt, at bedre forhold for privatbilismen giver flere biler. Men til gengæld tyder erfaringerne på, at ringere forhold blot giver dårligere trafik. For alle transportgrupper. For alle mennesker.

Hvad: »The Human Scale«.
Hvem: Instruktør: Anders Dalgaard.
Hvor: Premiere i Grand Teatret.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester