...
Københavns film- og fotoskole sender nu 36 spirende filmskabere ud i det virkelige liv. Eleverne har brugt de sidste to måneder på at producere otte kortfilm, som et led i deres eksamen og disse film kan nu ses ganske gratis i Grand Teatret 13. juni.
Der er stor spændvidde i både udtryk og indhold i afgangsfilmene og programmet byder både på eventyr, drama og romantik. Filmene vises i to puljer med fire film i hver og begge puljer vises to gange 13. juni.
Det er gratis at kigge med, så der er næsten ingen grund til ikke at benytte chancen for at kigge nærmere på, hvad et nyt hold af danske filmskabere har på hjerte. Man bør dog bestille billetter på Grands hjemmeside, så man er sikret en plads til et, eller begge programmer.
De første film ruller over lærredet klokken 11.
Hvad: Otte kortfilm
Hvor: Grand Teatret
Hvornår: 13. juni, kl. 11
Hvordan: Gratis