Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 26/07/12

Forførende weekend

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR Foto: PR
»Weekend« er en af de fineste og mest indfølte kærlighedshistorier i meget lang tid. Stilfærdig, intim og ægte. En film man ikke kan andet end blive berørt af.

...

Det handler om kærlighed mellem to mænd – og det er selvfølgelig vigtigt, idet »Weekend« tager fat på en række problematikker omkring det at føle sig udenfor og anderledes, i samfundet og indimellem også i sin egen krop.

Men på et overordnet plan er kønnet lige meget. Det handler om at blive forelsket. Det handler om kærlighed. Og »Weekend« er en film, der bør tale til alle!

Russell er homoseksuel og egentlig ganske afklaret med det – i hvert fald når han er inden for sin egen lejligheds trygge rammer. Når han bevæger sig ud i virkeligheden udenfor, står det anderledes til – så bliver han selvbevidst og får, som han selv udtrykker det, »noget der føles som forstoppelse«. Selv over for sin bedste ven har han svært ved at tale andet end overfladisk om sit følelsesliv.

Læs også: Her er ugens premierefilm

Intim og usminket
Men så møder han Glen, der er på vej til Oregon for at gå på kunstskole og absolut ikke har tænkt sig at få en kæreste. I løbet af en enkelt weekend tager de en rutchebanetur gennem hinandens – og ikke mindst deres egne – følelsesliv. Søndag aften er intet mere helt det samme for nogen af dem.

»Weekend« handler om at komme overens med andres – og sine egne – fordomme og slutte fred med den, man er, men den handler først og fremmest om det første møde og de følelser, der langsomt spirer frem.

Og sjældent er forelskelsens berusende, skrækindjagende og til tider ulideligt kejtede første skridt blevet beskrevet mere intimt og usminket end her.

Størstedelen af filmen foregår i Russells lejlighed – og ikke mindst seng – hvor der bliver elsket, diskuteret, snakket dybt og højt og længe – og indtaget temmelig mange stoffer, altimens kameraet lader os føle, at vi næsten også er tilstede selv, lige der midt i dobbeltsengen.

Det er realistisk, brutalt, ømt og uimodståeligt. Der bliver diskuteret homoseksualitet og fordomme uden løftede pegefingre, og der er plads til, at hovedpersonerne kan vise både deres bløde og knap så sympatiske sider – uden at vi et sekund holder op med at interessere os for dem.

Selv de alenlange snakkescener suger dig ind i de tos tidsbegrænsede – og desto mere intense – bobbel af kærlighed, begær, sorg, desperation. Ja, vi kommer hele følelsesspekteret igennem takket være fremragende skuespilsindsats fra Tom Cullen og Chris New som Russell og Glenn.

»Weekend« er en film der ikke kan undgå at både røre og berøre dig og få dig til at tænke over, hvad kærligheden egentlig er for en sær, skræmmende og helt uundværlig størrelse. Se den og bliv forført!

Hvad: »Weekend«
Hvor: Empire Bio og Grand Teatret
Hvornår: Premiere 26. juli


Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media