Omtale
Føj til favoritter Del Send
Film | 04/04/12

Filmfestival har oceaner af plads

 

  • Den japanske film »Scabbard Samurai«er blandt tilbudene i serien »Seriously Funny«. Foto: PR

    Den japanske film »Scabbard Samurai«er blandt tilbudene i serien »Seriously Funny«.

    Foto: PR
Nåleøjet til dansk biografdistribution er småt. Masser af film når aldrig de normale biograf-programmer. CPH PIX forsøger at finde de bedste, og 18 dage i april får filmene alligevel plads på de store lærreder.

...

Mexicansk sci-fi, indonesisk action, græsk detektivdrama og en »3D-kung-fu-penistransplantations-komedie« fra Hongkong.

De kommercielle biografer skal tjene penge. Distributørerne skal tjene penge. De må vælge film, der sælger. Filmfestivalen CPH PIX er mere priviligeret. Én gang om året bringer den alverdens mest unikke film til København. 12. april springer proppen på festivalens fjerde årgang.

Læs også: Top 10: De bedste film i biffen lige nu

Med det enorme program forsøger festivalen endnu engang at præsentere de bedste alternativer til mainstreambiografernes snævre udbud.

»Vi får penge fra Københavns Kommune og Det Danske Filminstitut. Derfor kan vi tillade os at tage chancer, som de kommercielle aktører ikke kan. Vi kan være glade for at have en sal med 50-100 mennesker, hvis de til gengæld har en fantastisk oplevelse,« siger festivalchef Jacob Neiiendam.

Det privilegium forsøger CPH PIX at udnytte i bredden. Arrangørerne føler ifølge Jacob Neiiendam en forpligtelse til at vise de film, danske biografgængere normalt bliver snydt for.

»Vores rolle er at bringe film, som folk ikke ville have set uden os. Vi bruger det meste af året på at rejse verden rundt og se film. Vi kigger efter de film, der gør noget for os, men vi føler også en forpligtelse til at vælge et bredt udsnit«.

Sære serier

Bestræbelsen resulterer i år i 18 spillefilmsdags, mere end 150 film og adskillige særarrangementer. Udvalgte film bliver oven i købet vist på alternative, men nøje udvalgte lokationer. Eksempelvis kan publikum se Lars von Triers »Epidemic« på Medicinsk Museion.

Det kan blive uoverskueligt med så mange tilbud, men det ved de godt på CPH PIX. Derfor har festivalen vanen tro samlet sine film i tematiserede bundter.

»Vores udfordring er jo, at det er svært for folk at vælge mellem 150 spillefilm. Især fordi det jo næsten er en pointe i sig selv, at folk ikke har hørt om filmene. Men vi prøver at gøre det nemmere med de forskellige serier,« siger festivalchefen.

Læs også: Ny film er pirrende, provokerende og rå

Temalisten er langt, men indeholder yderligheder som nye danske talenter, iransk filmkunst, sci-fi-film med små budgetter og »seriøst sjove film«.

Den sidstnævte serie er igen et forsøg på at fjerne festivalen fra det udvalg, danske seere normalt ser. Der masser af komedier i biograferne. Ifølge med Jacob Neiiendam er de fleste dog ligegyldige tidsrøvere.

»Det er mest bare plat, middelmådig underholdning. Popcorn. Ind og ud af biografen. Glemt igen. Det er ærgerligt, synes vi. Det er en genre man kan gøre meget med, hvis man griber det begavet an. Lad os tage komedien alvorligt.«

Det har CPH PIX-holdet fundet en håndfuld filmskabere, der gør. Men overraskende nok har holdet først og fremmest fundet dem uden for den etablerede filmbranche.

Læs også: Dødsstraffens anatomi

»Det er i høj grad internettet, YouTube-klip og de kortere formater, der tager komedien alvorligt som genre. Tim and Eric startede eksempelvis med korte komedieting. Nu er de brudt igennem. De er blevet kæmpestore i USA, og de har fået mulighed for at lave deres egen spillefilm,« siger Jacob Neiiendam.

»Vi prøver at have alle typer film til alle typer seere. Det vigtige er ikke genren. Det vigtige er, at det er film, der vil noget.«

Udover de mange filmvisninger arranger festivalen åbningsfest, koncerter, debatter, foredrag og sågar et løbearrangement.

Hvad: CPH PIX
Hvor: København
Hvornår: 12.-29 april
Hvordan: Find programmet og bestil billetter på festivalens hjemmeside. Et rabatkort til 6 film koster 395 kr., et pas til alle de film, du kan nå, koster 850 kr., og billetter til enkelte visninger koster 80 kr.

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester