•  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 11/12/13

Filmanmeldelse: Stille liv

  • Emile Hirsh (tv.) er altid god i enspænderrollen, men det er Paul Rudd (Th.), i en sjældent alvorlig og dyb rolle, der for alvor imponerer. Ikke mindst en montage, hvor han er alene i skoven og blandt andet leger, at han bor i et af de nedbrændte huse, viser en helt ny rækkevidde i hans spil. PR-foto Foto: Ikke oplystEmile Hirsh (tv.) er altid god i enspænderrollen, men det er Paul Rudd (Th.), i en sjældent alvorlig og dyb rolle, der for alvor imponerer. Ikke mindst en montage, hvor han er alene i skoven og blandt andet leger, at han bor i et af de nedbrændte huse, viser en helt ny rækkevidde i hans spil. PR-foto
David Gordon Greens »Prince Avalanche« er en afdæmpet humoristisk, skæv, stemningsmættet og eftertænksom fortælling om to mænd, der hver især skal finde en ny vej i livet. På en asfaltvej midt i en øde skov.

To mænd går på en vej. Bag sig trækker de et spor af gule striber, der skriger mod den omgivende, delvist afbrændte skovs stilhed.

Alvin kan ikke finde sin vej i livet og er derfor søgt ud i naturen, selv om han har en kæreste hjemme i byen. Lance er samme kærestes lillebror, der ikke nyder skovens stille ro, men længes tilbage mod byens barer og babes. Med andre ord et umage par, tvunget til at tilbringe døgnets timer sammen – om dagen på vejen og om natten i det fælles telt. Da Lance kommer hjem fra en weekend i byen med dårlige nyheder til både Alvin og ham selv, eksploderer deres ulmende uenigheder, men en urkraft sættes også fri, der måske vil få de to mænd til at fjerne deres respektive skyklapper og se, hvordan verden også kan se ud.

Baseret på islandsk film

»Prince Avalanche« er baseret på islandske Hafstein Gunnar Sigurdssons »A annan veg« fra 2011, men får sin helt egen tone fra Bastron State Park i Texas, hvor filmen er optaget. Filmholdet fik lov at optage kort efter, at en stor skovbrand havde hærget området, og den stilhed, der er i skoven – uden fuglesang – er med til at give filmen en nærmest magisk, melankolsk grundtone, der minder om Andrej Tarkovskijs ’The Zone’ i »Stalker« – en zone uden for tid og rum, indeholdende både fortid, nutid og fremtid på én gang. Den fortættede stemning dyrkes yderligere af fotograf Tim Orr, hvis kamera afsøger skoven og zoomer ind på biller, larver og andet kryb, der langsomt er ved at tage de døde stammer til sig, så livet kan opstå på ny.

En perfekt kulisse for en afdæmpet fortælling om venskab, identitet, kærlighed og spøgelser – både dem du, måske, finder dybt inde i en afbrændt skov, og dem vi skaber i vores eget liv i form af livsløgne og illusioner. Det hele fortalt så underspillet, at det først er, når lyset igen bliver tændt i biografen, at du opdager, hvor meget »Prince Avalanche« egentlig har på hjerte.

Hvad: »Prince Avalanche«.

Hvem: Instruktør: David Gordon Green. Medvirkende: Paul Rudd, Emile Hirsch.

Hvor: Månedens film i Cinemateket i København.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester