Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 07/11/12

En triumf for Ben Affleck

  • Foto: PR Foto: PR
Ben Affleck har med »Operation Argo« skabt et bundsolidt, spændende, skarpt og underholdende drama, der positionerer ham som en af de mest interssante amerikanske instruktører netop nu.

Ben Affleck startede karrieren med, sammen med Matt Damon, at vinde en Oscar for manuskriptet til »Good Will Hunting«. Med »Operation Argo« ligger han lunt i svinget til endnu en Oscarnominering – denne gang som instruktør.

»Operation Argo« fortæller den vanvittige, men ikke desto mindre sandfærdige historie om en af CIAs mest absurde redningsaktioner. I 1979 bliver den amerikanske ambassade i Teheran overtaget af ekstremistiske tilhængere af Ayatollah Khomeini, der forlanger den tidligere Shah udleveret fra USA til gengæld for de 55 ambassadearbejdere, der tilbageholdes. 

Læs også: Her er de 10 mest populære film lige nu

Men hvad gidseltagerne ikke ved er, at seks amerikanere er undsluppet og har søgt tilfugt på den canadiske ambassade, hvor situationen begynder at blive desperat. Det er kun et spørgsmål om tid, før ekstremisterne opdager, at der mangler personale, og de seks må derfor hurtigst muligt smugles ud af landet – men hvordan? -

CIA og den amerikanske regering er rådvilde. Lige indtil agent Tony Mendez får en skør idé. I kølvandet på »Star Wars«« gigantsucces er science fictionfilm, gerne med eksotiske locations, blevet det store Hollywoodhit. Mendez overtaler derfor sin chef til at sætte en falsk filmproduktion op for at smugle de seks ud som et filmhold på researchtur. En absolut vanvittig og ikke særligt sikker plan, men – som hans chef udtrykker det – »langt den bedste dårlige idé vi har«.

Politisk thriller

Det er, ganske enkelt, en forrygende historie, der var hemmeligstemplet indtil 1997, men nu får den opmærksomhed den fortjener. Og den film den fortjener. »Operation Argo« er lige dele politisk thriller – i den del der foregår i Teheren, boblende veloplagt satire over Hollywood takket være pragtfulde præstationer af John Goodman og Alan Arkin som de to falske filmproducere og en skarp og velrettet kritik af et politisk system, der er druknet i bureaukratiske processer og derfor slet ikke gearet til kreativ tænkning.

Ben Affleck jonglerer behændigt og sikkert med filmens tre meget forskellige tonearter, så humoren aldrig tager noget fra den anspændte og livsfarlige situation, de seks desperate amerikanere befinder sig i, men tværtimod sætter den i et intelligent perspektiv.

Underholdningsværdien er konstant i en historie, hvor latter og neglebidende spænding går hånd i hånd.

Ben Affleck, der med film som »Gone Baby Gone« og »The Town« for længst har bevist sit værd som instruktør, viser endnu engang et overlegent overblik over fortællingen og en fænomenal sans for de små detaljer, der er så afgørende for at gøre en så bindegal handling troværdig – som historie og som tidsbillede.

Hvad: »Operation Argo«
Hvem: instruktør Ben Affleck. Medvirkende: Ben Affleck, John Goodman
Hvor: Premiere over hele landet

Se trailer:


Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester