Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Film | 31/08/10

En mobil plettet af blod

  • Foto: PR Foto: PR
Dokumentaristen Frank Poulsen har risikeret sit eget liv for at filme miner, hvorfra bl.a. Nokia får mineraler til mobiltelefoner fra. Filmen har premiere i morgen over hele landet. Pengene går til væbnede militser og det farlige arbejde udføres af børn. Du kan dog hjælpe - selv med en Nokia i tasken.
Bipbipbip - biiip biiip - bipbipbip.
Vi kender alle morsekoden for S-M-S, som mobilselskabet Nokia bruger som standardlyd. Fra i morgen kan danskere i hele landet gå i biografen og få et par ubehagelige sandheder om deres elskede  mobil.

Allerede inden morgendagens premiere har den danske dokumentarfilm ’Blod i mobilen’ skabt debat om de såkaldte ’konfliktmineraler’ eller ’blodmineraler’, som mobilselskaber som Nokia bruger til at fremstille mobiltelefonerne.

Mineralerne hentes nemlig i miner i det krigsplagede DR Congo, hvor tvangsarbejdere og børn udfører det farlige arbejde  under kummerlige og stærkt kritisable forhold. Minerne styres af lokale militser, der bruger betalingen til at købe flere våben – og dermed fortsætte den konflikt, som har kostet godt fem millioner menneskeliv.

Vil stille Nokia til ansvar
Dokumentaristen Frank Poulsen har besøgt minerne langt inde i DR Congos jungle med sit kamera.
»I den tredje verden er der masser af den samme slags problemstillinger med børnearbejde og dårlige arbejdsforhold.

Her har vi bare den ekstra dimension med krigen og væbnede grupper, der systematisk voldtager og hærger. De store virksomheder, der som Nokia brander sig på social ansvarlighed, bør ændre deres måder at handle på. Det svarer til at hævde at være et økologisk firma uden at vide, om grøntsagerne er sprøjtede, fordi de ikke kender underleverandørerne,« siger Frank Poulsen.

Efter ved selvsyn at have oplevet det hårde miljø i minerne, har han gennem et helt år forsøgt at få en reaktion fra Nokia.  
Uden held. Poulsen har kun modtaget standardsvar om, at de er i gang med en proces på området. En proces de, ifølge instruktøren, har været i gang med de seneste ti år.

Beskeden fra Nokia
Indtil der for fem dage siden skete noget.
Her udsendte Nokias direktør, Pekka Isosomppi, en meddelse om, at Nokia globalt vil følge en ny amerikansk lov, der kræver, at alle producenter af elektronik skal deklarere, hvad der indgår i produktet. På den måde kan du som mobilkøber her i Danmark fra næste forår se, hvilke firmaer der bruger f.eks. blodmineralet tantalum fra DR Congo.

Og gå uden om det.  Det er netop den løsning, Frank Poulsen har håbet på:
»Jo flere mennesker, der går ned i butikken og spørger til blodmineraler i mobilen, jo mere vil det skubbe sagen i den rigtige retning. Jeg tror på, at den politiske forbruger kan hjælpe. Hvis de først sætter fokus, så kan firmaerne ikke undgå at reagere på det pres,« siger Frank Poulsen.

Han mener ikke, at man risikerer at ramme de mange børn og arbejdere i minerne utilsigtet hårdt, hvis mobilselskaberne stopper deres køb af mineralerne.

»Landet tjener nærmest ingenting på det i forvejen. Mineralerne bliver smuglet ud, og de, der tjener på salget, bruger dem på krigen og flere våben, så landet vil som sådan ikke lide, hvis arbejdet blev stoppet. Mange NGO’ere peger på, at minearbejderne nu faktisk har et dårligere liv, end da de bare var almindelige fattige bønder.«

Din blodige mobil
Dokumentarfilmen ’Blod i mobilen’ har premiere i morgen i hele landet. Dokumentaristen Frank Poulsen har tidligere stået bag filmene ’Forførerens Fald’ og ’Guerilla Girl’, og har denne gang besøgt miner i DR Congo, hvor blandt andet børn udfører farligt arbejde for at få fat i de mineraler, som mobilselskaber skal bruge.

Du kan læse mere om konflikten i DR Congo, se klip fra filmen og finde ud af, hvad du som forbruger kan gøre på www.bloodinthemobile.org.
www.doxbio.dk kan du se, hvor filmen har premiere i morgen og læse om debatten bagefter.

Hvad: Blod i mobilen
Hvornår: Filmen har premiere den 1. september 2010


Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Hvad med de andre?

Det er lidt unuanceret at nævne Nokia igen og igen, når alle andre producenter bruger nøjagtig de samme mineraler.
Jeg ved ikke, hvor mange af dem der slår på at være ansvarlige i deres indkøb, men problematikken begrænser sig ikke kun til Nokia.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media