En ganske stille tragedie
Åbningstider
Kontakt
Kontakt
Åbningstider
Kontakt
Kontakt
Kontakt
Kontakt
Åbningstider
Mandag lukket
Kontakt
Fra filmen "Hold om mig" Foto: Jens Juncker Jensen
Det er svært at forlade en biograf grædende, men man slipper ikke for at gøre det efter at have set »Hold om mig«.
Kaspar Munks danske film fortæller nemlig ikke bare en bevægende historie, men gør det med en ro og en besindighed, som får filmen til at fremtræde ekstra gribende. Når personer i en film hulker voldsomt, får vi tilskuere lettere ved at lade være, men når de bærer deres sorg med stille værdighed, gribes vi virkelig om hjertet. Folk, der ikke skaber sig, appellerer mest til vores medfølelse, og en film, som ikke forsøger at forføre os med smarte tekniske tricks, kan fylde os med følelser, som vi ikke skammer os over.
Alt dette ved instruktøren Kaspar Munk, selv om han er debutant, og derfor er der noget ærligt og renfærdigt ved »Hold om mig«. Det er en såkaldt »lille« film uden stunts, specialeffekter og computeranimerede billeder, men fordi den på fuldstændigt klassisk facon handler om en lille gruppe mennesker og deres relationer, opleves den som usædvanligt helstøbt.
Man tøver med at fortælle, hvad filmen handler om, fordi et kortfattet referat slet ikke yder den retfærdighed. Men i centrum står fire halvvoksne klassekammerater, der kommer i konflikt, da Louise bliver sur på Sara og derfor leverer en løgn om hende, som gør drengene Mikkel og Hassan så vrede, at de deltager i et ydmygende overgreb på Sara – mens Louise filmer det med sin mobiltelefon.
Her er hverken tale om en voldtægt eller et decideret brutalt overfald, for »Hold om mig« er påpasselig med ikke at overdramatisere. Men den nedværdigende oplevelse er ikke desto mindre så voldsom, at især Mikkel gribes af dårlig samvittighed – disse unge er nemlig ikke afstumpede bøller – mens Sara går rundt så stille og forgræmmet, at man bliver overordenligt bekymret .
Et fortvivlet råb om støtte
Læs også: Interview med Julie Brochorst Andersen
Måske tangerer det en kliché, at den aggressive Louises mor er en udsvævende alkoholiker, og at filmens voksne generelt er enten fraværende eller magtesløse. Dette er virkelig et memento til alt for travle forældre, for hvis der er en skurk i denne film, hedder den mangel på omsorg, og selv om Sara aldrig hæver stemmen, er titlen »Hold om mig« et fortvivlet råb om støtte og forståelse.
Måske mod forventning dyrker den ganske korte film ikke en rå realisme i sine billeder, men er visuelt attraktiv med formfuldendte billedkompositioner, der undertiden kan give den et lidt statisk præg af stilleben. Dog er det ret beset en kvalitet, at handlingen ikke jager stakåndet af sted, og man får associationer til instruktører som Nils Malmros og Krzysztof Kieslowski – også fordi de fire hovedroller spilles fremragende af Sofia Mileva Cukic som Louise, Frederik Christian Johansen som Mikkel, Hicham Najid som Hassan og især Julie Sandra Brochorst Andersen som Sara. Hendes smukke, følsomme og dybt bedrøvede ansigt glemmer man aldrig, og man ser allerede frem til den talentfulde Kaspar Munks næste film.
Hvad: Hold om mig
Hvornår: Premiere 2. september 2010
Hvor: Se spillesteder og tider her
Medvirkende: Julie Sandra Brochorst Andersen, Frederik Christian Johansen
Læs også: Interview med Julie Brochorst Andersen
Skriv en kommentar
Kommentarer
Populære guider
Restaurant og café
© Copyright 2012, Berlingske Media