Det er ikke ofte, at en manuskriptforfatter bliver hyldet under filmfestivalen i Berlin, men ved sidste Berlinale i februar var det netop tilfældet for den danske, meget produktive bog- og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, der til dato har leveret manuskripter til over tyve danske spillefilm.

I Berlin modtog han sammen med den norske instruktør Hans Petter Moland festivalens publikumspris i naturlig forlængelse af den hjertelige modtagelse, som deres film »En ganske rar mand« fik ved dens festivalpremiere.

I filmen spiller svenske Stellan Skarsgaard eksgangsteren Ulrik, der løslades fra fængsel, hvor han har afsonet tolv år for mord. Hans gamle, lettere luvslidte, bande venter uden for murene, og de forlanger, at Ulrik hævner sig på den stikker, der sendte ham i fængsel – ellers vil banden miste respekt.

Problemet er blot, at gangsteren selv er blevet en »rar mand«, der ikke længere ønsker hævn over forræderen. Det lyder som et klassisk gangstermelodrama, men i Fupz Aakesons og Molands hænder får handlingen en komisk drejning, først og fremmest i kraft af de sjove sagtmodige nordmænd, der befolker Oslos underverden.

»Det handler altså om enten at hænge fast i fortiden eller om at gå mod fremtiden og få noget ud af det liv, der er tilbage. Hvilket vi alle sammen må beslutte på et givet tidspunkt,« siger Kim Fupz Aakeson.

Hævnmotivet rumsterede længe i forfatterens hoved, men historien fik først form, da handlingens mutte og særdeles fåmælte hovedperson dukkede op. Den tavse mand var en udfordring at skrive om, siger forfatteren.

»Det giver et langsommere fortælletempo. I mine tidligere film, hvor eksempelvis en meget talende Paprika Steen er hovedperson, bliver tempoet skubbet i vejret,« siger Kim Fupz Aakeson.

Læs også: Stellan Skarsgård fucker rytmen op

Han ser det som en kæmpegevinst for filmen, at Stellan Skaarsgaard tog imod rollen og fik gjort den til sin egen. Det lykkedes angiveligt også kun, fordi skuespilleren valgte at give afslag på sin sædvanlige stjernehyre for at få filmens budget til at hænge sammen.

»Man er ikke altid tilfreds med den casting, der bliver foretaget på grundlag af ens manuskript. Men det sker heldigvis også, at man får noget uventet foræret, som for eksempel en skuespiller som Stellan Skarsgaard, der kan give en karakter uventet tyngde,« siger Kim Fupz Aakeson.

Det kan være en hård følelsesmæssig proces for forfatteren at se sine manuskripter blive til film, og derfor er Kim Fupz Aakeson sjældent til stede under optagelserne af sine historier.
»Det nytter ikke, at jeg står og kommer med nye smarte ideer, når det koster 100.000 kroner at have et fuldt filmhold kørende per dag. Derfor ser jeg som regel ikke en film, før den er færdig,« siger Kim Fupz Aakeson.

Første gang Kim Fupz Aakeson så en færdig filmudgave af en af sine historier, var han rystet i sin grundvold. Og det kan stadig gøre ham både vred og ked af det, når han ser hvilke friheder, en instruktør har taget sig med hans materiale. »Man mister altid noget som manusforfatter. Men jeg er dog blevet lidt bedre til at acceptere det. Og jeg er også blevet bedre til at skrive, så det er nemmere at filme,« siger Kim Fupz Aakeson, der ikke vil ud med hvilke instruktører, der kostede ham flest ærgrelser.

Han har efterhånden tillagt sig en vane med at læse sine egne filmdialoger højt for at finde den rigtige tone og timing. En replik kan nemlig sagtens se sjov ud på papiret men være umulig at få gjort morsom, når den skal udtales af skuespillere. Samtidig har han lært at skære scenerne ned til det væsentligste.

»Man bør skrive filmscener, som når man kommer sent til en fest og går tidligt. Man skal ikke blive hængende for længe. Så bliver det kedeligt,« siger Kim Fupz Aakeson.

Hvad: "En ganske rar mand"
Hvornår: Filmen har danske biografpremiere torsdag den 2. september