Føj til favoritter Del Send
Film | 18/10/12

Det skal du se på Mix Copenhagen Filmfestival

  • Foto: pr foto
Mix Copenhagen Filmfestival, der tidligere hed Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival er en af landets længstlevende filmfestivaler og kan i år fejre 27 års fødselsdag. Festivalen serverer en bred palet af film, der alle har homo-, bi- og transkønnet seksualitet som omdrejningspunkt, fra 19. til 28. oktober. AOK har bedt festivalens redaktør, Christina Andersen om at pege på de ti film i programmet, man absolut ikke må gå uden om.


Cherry
Heather Graham, Ashley Hinshaw, James Franco, Dev Patel og Lili Taylor spiller med i denne indie-perle der havde præmiere på dette års Berlinale. Filmen er centreret omkring en ung, kvindes søgen efter identitet og seksualitet. Dette fører hende vidt omkring - blandt andet til pornoindustrien, hvor hun forelsker sig i sin kvindelige instruktør (Graham). Manuskriptforfatter Lorelei Lee, der selv har medvirket i en række pornografiske film, vil være til stede ved begge visninger.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 24. oktober, kl. 21.45 og 26. oktober, kl. 17


Lipstikka
Dette medrivende, psykologiske drama skildrer det følelsesmæssige og psykologiske bånd mellem Lara og Inam - 2 piger fra den palæstinensiske vestbred. Filmen var i hovedkonkurrence under Berlinalen, og er særdeles komplet da den byder på fantastiske skuespilpræstationer, flotte billeder og smukke kvinder.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 21. oktober, kl. 19.15 og 28. oktober, kl. 17


The Mountain
Et fortættet og stille drama udspiller sig mellem to kvinder i denne velspillede film der er blandt de nominerede til årets bedste spillefilm. Parret er på vandretur i de norske fjelde, der er den perfekte kulisse for den traumatiske oplevelse, der har skabt en afgrundsdyb afstand mellem dem. Historien udfoldes langsomt, og man stilles nogle interessant spørgsmål undervejs.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 21. oktober, kl. 17.30, 22. oktober, kl. 22, 25. oktober, kl. 19 og 27. oktober, kl. 17.15


Mommy is Coming
Gå ikke glip af Cheryl Dunyes sexfyldte tour de force gennem queer Berlin. Vi følger Claudia, der er i et forhold med Dylan, som ønsker at spice deres sexliv op. Glem hvad du ved, eller hvad du tror du ved om lesbisk sex, og læn dem tilbage og blev begejstret eller forarget eller slet og ret underholdt.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 20. oktober, kl. 14 og 27. oktober, kl. 22.30


My Brother the Devil
Vi følger 14-årige Mo der idoliserer sin ældre bror Rashid, der har en høj stjerne i det lokale bandemiljø i Østlondon. Ved første øjekast er filmen en klassisk fortælling om broderskab og bandekriminalitet, men nedenunder gemmer der sig et drama der vender op og ned på maskulinitet, seksualitet og fordomme i et miljø ppæget af stærk machokultur.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 20. oktober, kl. 21, 27. oktober, kl. 19 og 28. oktober, kl. 19.30


Girl or Boy my sex is not my gender & I am a girl
Få 2 for én idet der inden hovedfilmen vises en prisbelønnet kortfilm. Begge film er i konkurrence som henholdsvis bedste kortfilm og bedste dokumentarfilm. For dig der er interesseret i køn, identitet og 'male privilege', er dette et must-see. Vi følger en gruppe transfyre der på forfriskende og ærlig vis reflekterer over deres køn, og sætter spørgsmålstegn ved grænsen mellem 'mand ' og 'kvinde'.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 20. oktober, kl. 12.30, 23. oktober, kl. 19.30 og 24. oktober, kl. 10


North Sea Texas
Den belgiske kultinstruktør Bavo Dafurnes overlegne og stiliserede debutfilm er en flot fortalt coming-of-age fortælling centreret omkring den indadvendte Pim, og hans følelser for den udadvendte og smukke nabodreng, Gino. Inden filmen vises It's not a cowboy's movie, som vandt den queer gyldne palme i cannes i 2011 for bedste kortfilm.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 20. oktober, kl. 16.45, 21. oktober, kl. 19.30 og 28. oktober, kl. 17.15


Kortfilmsprogrammerne
Kan du godt lide at se en række film på én gang, anbefales kortfilmsprogrammerne, som hvert år byder på noget for enhver smag. Der er komik og løssluppenhed (Kiss Kiss, Gang Bang), store følelser og dramatik (Close Encounters, Mixed Drama) skæve kuriositeter (Mixed Queerities) og helt særegne og seværdige perler (Mix Proudly Presents). Hvert kortfilmsprogram består af 6-11 film.

Hvor og hvornår:
Se spilletider på de enkelte film på www.mixcopenhagen.dk


Me @ the Zoo

Et intimt indblik i livet for en ung, kontroversel videoblogger, der betragtes som en cyberspace-folkehelt af millioner. I 2007 lavede chris Crocker den berygtede Youtube-video 'Leave Britney Alone!' - og med ét delte han skæbne med sit idol, Britney Spears.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 23. oktober, kl. 19.15 og 27. oktober, kl. 15


Noor
Er uden tvivl en af de smukkeste og mest originale film i dette års filmprogram. Vi følger Noor som er en fortabt sjæl der længes efter indre fred. Filmen er blandt de nominerede til prisen for bedste spillefilm.

Hvor og hvornår:
Empire Bio: 20. oktober, kl. 20.15 og 24. oktober, kl. 17.45


Læs meget mere om festivalen og de øvrige film i programmet på www.mixcopenhagen.dk

Foto: Ikke oplyst

Stig Skovlind på Copenhagen Songwriters Festival

Stig Skovlind på Copenhagen Songwriters Festival

Foto: Ikke oplyst

Soulful Tuesday på Mojo Blues Bar med Mathias Heise Quadrillion

Mathias Heise Quadrillion på Mojo

Foto: Ikke oplyst

Mathias Heise Quadrillion til Lyngby Live

Mathias Heise Quadrillion til Lyngby Live

Foto: Ikke oplyst

Stig Skovlind på Bjergtrolden i Roskilde

Stig Skovlind på Bjergtrolden i Roskilde

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester