...

Der er noget nærmest undskyldende over Andrea Arnolds udstråling, og kontrasten er slående i forhold til hendes film, der er brutale og ærlige og rammer som en lige højre. Men måske er det netop blidheden, kombineret med det nøgterne blik for menneskelivets hårde sider og de til tider temmelig beske ingredienser, som skaber et menneske, der gør hendes film til det, de er? Så vellykkede, at hun nærmest har vadet i priser, siden hun i 2006 en sen alder – 45 – spillefilmsdebuterede med »Red Road«. Efter den fulgte »Fish Tank«, endnu en film om utilpassede moderne mennesker, der på et tidspunkt i løbet af livet har taget den helt forkerte sidevej, og det kan derfor synes som et overraskende valg, at Andrea Arnold nu har kastet sig over en klassiker som Emily Brontës »Stormfulde højder«. 

Læs også filmanmeldelsen

Selv synes hun det lå lige for. »Jeg har altid været dybt fascineret af Emily Brontës roman. Den er så sær og rå og mørk,« siger Andrea Arnold, der nærmest brølede »Ja tak«, da hendes agent ringede med tilbuddet om at instruere »Stormfulde højder«, fordi den oprindelige instruktør på projektet var sprunget fra. »Jeg nåede overhovedet ikke at overveje, hvad det var for et monster, jeg havde givet mig i kast med. Det kom først senere.

Det var den hårdeste film, jeg nogensinde har lavet, fordi der er så meget brutalitet og ondskab i den historie, at det ikke kan undgå at påvirke dit humør, når du vader rundt i det i flere måneder.« »Stormfulde højder«, Emily Brontës eneste og enestående roman er fast pensum i skolen i Storbritannien – og derfor landets måske nok mest læste bog. 

Den er desuden blevet både filmatiseret og dramatiseret adskillige gange, siden den udkom i 1847. Fugt og forfald Historien om Catherine fra heden og hittebarnet Heathcliff, der elsker hinanden, men bliver skilt af grusomhed og sociale skel, har til alle tider fascineret med sin passion og frastødt med sin vildskab, og Andrea Arnolds version må, i modsætning til William Wylers kendte filmatisering med Merle Oberon og Laurence Olivier, siges at ligge tæt på Emily Brontës egen version, hvor hedens græs er blevet trådt ned af slidte støvler, og mudderen ligger tykt og stinkende overalt. Fugten formelig emmer gennem lærredet, så det er lige før vi kan lugte uvaskede mennesker, mug og forfald.

»Jeg vidste fra starten, at det var nødt til at være en meget stoflig film, med masser af blod og skidt og møg. Jeg tager grundlæggende altid udgangspunkt i det visuelle, når jeg skriver mine film – eller i dette tilfælde omskriver. Billeder gør det lettere for mig at kommunikere mine ideer og tanker videre til de andre på projektet.« Der var også brug for voldsomme billeder til at matche de voldsomme følelser i romanen, der ved udgivelsen fik mange kritikere til at rynke på næsen over, at en kvinde kunne skrive så råt om sex, svigt og besættelse. 

Læs også: Top 10: Her er de mest populære film lige nu

»Jeg har læst et sted, at Emily Brontë faktisk aldrig havde intentioner om, at nogen skulle læse bogen, og det forklarer jo en del i forhold til, hvor modig hun er – ikke mindst når man tænker på den tids kvindesyn, hvor kvinder reelt set ikke måtte skrive om noget som helst, og da slet ikke som hun gør om længsler, sex, vold... Hun udforsker virkelig temaer som seksualitet og identitet. Her er feminisme, sadomasochisme, incest – alt sammen beskrevet med en utrolig stoflighed,« siger Andrea Arnold og holder en lille pause.

»I virkeligheden burde vi alle sammen skrive på den måde. Fri for forventninger og pres, så fantasien bare kan få lov at løbe løbsk.« Endnu en outsider »Stormfulde højder« er en historie, som rigtigt mange mennesker har deres egen tolkning af. Andrea Arnolds nøgle til at forstå historien blev Heathcliff, som hun ophøjede til den egentlige hovedperson. 

Læs også: Top 10: De bedste film i biffen lige nu

»Jeg er altid næsten sygeligt fascineret af, hvad det er, der gør mennesker til det, de er. Og her havde jeg den her fascinerende karakter, hvis brutale og ydmygende barndomsoplevelser har gjort ham ond og hævngerrig,« siger Andrea Arnold, der ser Heathcliff som forbindelsesledet til sine andre film.

»Jeg beskæftiger mig altid med outsiderne. Med dem, der er udenfor og umiddelbart svære at forstå og holde af. Og for hver film går jeg lidt mere til grænsen for, hvad man kan føle sympati for. Eller rettere empati. Jeg tror at det, jeg leder efter, er empati fra publikums side – på den sværest mulige måde.« Igen holder hun en lille pause. 

Læs også: Her er ugens premierefilm

»Jeg tror måske det handler om, at jeg også selv er lidt af en outsider. Jeg identificerer mig med Heathcliff. Jeg er Heathcliff. Det tror jeg også Emily Brontë var. Det er vi nok i virkeligheden alle sammen – på hver vores måde.«

Hvad: »Stormfulde højder«.
Hvem: Instruktion: Andrea Arnold, Med: Kaya Scodelario, James Howson.
Hvor: Biografer  i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Hillerød, Ry, Værløse, Kolding, Mors, Malling, Haslev, Gentofte, Pandrup.
Hvornår: Premiere torsdag 24. maj