Det danske pressekorps var blevet advaret om streng sikkerhed, da »Avatar« blev vist for første gang i en dansk biograf tirsdag morgen.

Det blev dog ved natkameraer, der holdt øje med, at en formastelig sjæl ikke faldt for fristelsen til at optage en lille bid af filmen, der er en af de mest hypede og ventede film de seneste mange år.

Årsagen til den massive hype er naturligvis, at der er gået tolv år siden James Cameron sidst var ude med »Titanic« – der vandt 11 Oscars og endte som verdenshistoriens bedst sælgende filmsucces, og at »Avatar« har været overordentlig dyr at lave – mellem 200 og 500 millioner dollars, alt efter hvilken kilde man forlader sig på. Men spændingen går i høj grad også på de teknologiske landvindinger i filmen.

James Cameron fik ideen til »Avatar« for 14 år siden, men først for fire år siden var teknologien så udviklet, at han turde binde an med projektet. Og så blev han endda nødt til at opfinde nyt undervejs i arbejdet med den film, han har beskrevet som »at springe ud fra en klippe og strikke faldskærmen undervejs.«

»Jeg har drømt om at skabe en film som den her, der foregår i en anden verden fyldt med stor fare og skønhed, siden jeg som barn læste læssevis af pulp-sciencefiction og tegneserier og sad i matematiktimerne og tegnede rumvæsener i skjul bag min tekstbog. Med »Avatar« fik jeg endelig chancen,« siger James Cameron om sin helt store drøm.

»Avatar« er 40 procent live action og 60 procent computerskabt. Alle karakterer er spillet af rigtige skuespillere ved hjælp af den såkaldte »performance capture«-teknik, hvor skuespilleren iføres en dragt med bittesmå dioder, der så scannes ind i computeren. Problemet med den teknik har dog været, at skuespillerne fik døde øjne i de færdige film – og derfor ikke var troværdige.

Derfor opfandt James Cameron sit eget »facial performance capture«-system, der registrerede de mindste trækninger i skuespillernes ansigter.

Ikke mindst kunne systemet, som det første nogensinde, indfange øjenbevægelser og derved gøre karakterene så livagtige og tro mod skuespillerens indsats som overhovedet muligt. Arbejdet med at skabe de blå Navi’er er efterfølgende gjort i computeren, men James Cameron har været ivrig efter at understrege, at hans karakterer aldrig kunne være kommet til live uden ægte skuespillere.

»Jeg ønsker ikke at erstatte skuespillere, jeg elsker at arbejde med skuespillere. Det, vi prøver at erstatte, er de fem timer i make-up stolen, man plejede at bruge for at skabe karakterer som rumvæserner, varulve, hekse, dæmoner og den slags. Nu kan du være hvem eller hvad, du vil, i en hvilken som helst alder og endda skifte køn uden at bruge tid på ukomfortabel og kompliceret make-up.«

Det var dog kun en ud af de mange filmtekniske udfordringer, Cameron stod for undervejs. Blandt andet gjorde et virtuelt kamera det muligt for Cameron at optage scener inde i sit »Avatar«-univers, som sad han i et almindeligt live-studie med gigantiske blå skuespillere vandrende rundt på et overdådigt jungleset.

»Jeg ønsker virkelig at give publikum en fuldendt filmoplevelse. Og jeg håber, de vil sige »jeg har ikke set en film, jeg har oplevet en film«, når de forlader biografen,« drømmer James Cameron.