Føj til favoritter Del Send
Film | 21/02/13

De 6 med Oscar

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Små Oscar statuetter til ære for turister osv.  Foto:  AFP PHOTO / JOE KLAMARSmå Oscar statuetter til ære for turister osv.  Foto: AFP PHOTO / JOE KLAMAR
  • Oscar statuetten Foto: AFP PHOTO/ROBYN BECKOscar statuetten Foto: AFP PHOTO/ROBYN BECK
  12  
Natten til mandag uddeler Hollywood priser til årets bedste film, men også i København er der flere mulighed for at kigge på Oscar, både før, under og efter det store show.

...

Mød en Oscarvinder

Der er to dage til, det går løs i Kodak Theater, og forgyldte statuer bliver overrakt til de bedste filmfolk i det forgangne år. Men allerede i aften kan man varme op til showet i Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand. Her kan man nemlig møde en af de forholdsvis få danske filmfolk, der er indehaver af den eftertragtede statuette.
Instruktøren Martin Strange-Hansen fik i 2003 en Oscar for sin kortfilm »Der er en yndig Mand«, en forvekslingskomedie hvor en dansk mand ved et tilfælde får byttet sit personnummer med en indvandrer, og han kommer på besøg i Brønden, hvor han vil fortælle om oplevelsen med at modtage en Oscar.
Man vil naturligvis også få mulighed for at se »Der er en yndig Mand«, og så tager Martin Strange-Hansen sin Oscar med, så man kan se verdens største filmpris helt tæt på.

Hvad: Oscar aften med Martin Strange-Hansen
Hvor: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand
Hvornår: 22. februar, kl. 18
Hvordan: Gratis billetter hos Brønden, Brøndbyvester Bibliotek samt billetexpressen.dk

...

Se de korte

Kortfilmskategorierne er måske ikke de mest prestigefyldte kategorier, når Oscar skal uddeles, men der gemmer sig som regel mange glimrende film i disse små kategorier, hvor Danmark flere gange har gjort sig bemærket.

Det er sjældent, at disse film kan ses på et stort lærred, men heldigvis har Cinemateket igen i år gjort netop det muligt. Filmhuset i Gothersgade har samlet de nominerede i henholdsvis animations- og live action-kategorien og viser begge serier allerede aftenen før vinderne findes i Los Angeles.

Der er fem nominerede film i hver kategori, som er samlet i hver deres program á cirka halvanden time. Skulle man være optaget denne dag, så serverer Cinemateket endnu en visning af de to serier onsdag 27. februar, hvor vinderen altså er fundet. Selv om Danmark ikke er repræsenteret i kategorierne i år, er der med garanti gode filmoplevelser at hente.

Hvad: Oscar Shorts - Se de Oscarnominerede kortfilm
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K1
Hvornår: 23. februar, kl. 16.45 og 19, samt 27. februar, kl. 16.45 og 19
Hvordan: 65 kr. pr. serie. Billetter på dfi.dk

...

Det store show

Imperial har i en årrække været stedet, man mødes, hvis man vil opleve den store Oscaruddeling i en direkte live-transmission, i selskab med andre filmentusiaster. Det er en en anderledes – og for nogle – langt større oplevelse, at følge showet på Skandinaviens største biograflærred, end at sidde foran sine egne 42 tommer i privaten, og mange benytter lejligheden til at klæde sig fint på, som om de selv stod på den røde løber.

I år viser Imperial igen Oscarshow, og der åbnes klokken 23.30 med et glas bobler, hvor efter der trækkes lod om diverse filmpræmier, blandt andet et årskort til gratis film i Nordisk Films biografer. Som sædvanlig vises en forpremiere før showet, og i år bliver det den Oscarnominerede romantiske komedie, »Silver Linings Playbook«. De søvnige kan natten igennem få gratis kaffe og te, og klokken seks serveres en croissant, inden man begiver sig på vej hjem i seng.

Hvad: Livetransmission af Oscar Show
Hvor: Imperial Bio, Ved Vesterport 4, København V
Hvornår: 24. februar, kl. 23.30
Hvordan: Billetter af 120 kr. på tlf. 70 13 12 11 eller på Kino.dk

...

Det lidt mindre show

 Livetransmissionen i Imperial biografen bliver mere og mere populær år for år, og selv om man skal være en natteravn for at holde sig vågen gennem hele showet, må Imperial ofte melde om komplet udsolgt til deres cirka 1.100 sæder. Derfor har Nordisk Film nu sat en ekstra biografsal til rådighed til Oscartransmissionen kun et par 100 meter fra Imperial.

Det er Dagmar biografen, der er kommet til undsætning, og har man forgæves forsøgt at få billetter til Imperial, så er der mulighed i Dagmar, som bliver vært for et stort set tilsvarende arrangement. Man kan således også i Dagmar starte aftenen med et smugkig på den romantiske komedie »Silver Linings Playbook« med Bradley Cooper og Jennifer Lawrence i hovedrollerne.

Filmen er nomineret til otte Oscars og får først dansk premiere 25. april. Også i Dagmar åbnes ballet med bobler klokken 23.30 før forpremiere og Oscar show

Hvad: Livetransmission af Oscar Show
Hvor: Dagmar Bio, Jernbanegade 2, København V
Hvornår: 24. februar, kl. 23.30
Hvordan: Billetter af 120 kr. på tlf. 70 13 12 11 eller på Kino.dk

...

Det lille show

Showets størrelse ændrer sig naturligvis ikke efter, hvor du ser det, men rammerne har også indflydelse på den samlede oplevelse. Og foretrækker man at se Oscaruddelingen i mere intime og hyggelige omgivelser, så er Vester Vov Vov et glimrende alternativ til Imperial og Dagmar.

Den lille, hyggelige biograf har nemlig været med på Oscar-vognen de seneste år, og med blot 130 sæder bliver man her en del af en mere koncentreret skare af filmnørder. Det bliver dog også desto mere pinligt at falde i søvn, særligt hvis søvnen er ledaget af snorken, så hvis man har disse tilbøjeligheder, bør man måske overveje om dette forum er passende.

Heller ikke i Vester Vov Vov bliver man snydt for forpremiere på den Oscar nominerede »Silver Linings Playbook«. Billetprisen ligger på 150 kroner, men så får man også serveret et traktement bestående af italienske specialiteter, prosecco, samt kaffe og kage.

Hvad: Livetransmission af Oscar Show
Hvor: Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, København V
Hvornår: 24. februar, kl. 23
Hvordan: 150 kr. i biografens billetsalg, eller på vestervovvov.dk

...

Det gratis show

Studenterhuset på Købmagergade har i samarbejde med en række af byens amerikanske studerende, sammensat en Oscar aften, der går det rigtige show i Los Angeles i bedene. I hvert fald ruller Studenterhuset den røde løber ud på Købmagergade, så publikum kan gøre entré på behørrig Hollywood maner.

Publikum opfordres derfor til at finde deres fineste tråde frem og i dagens anledning er der faktisk hyret en fotograf til at tage celebre billeder af de ankomne.

Det er fra klokken 22, at man kan gøre sin entré og inden showstart kan man følge aktiviteterne på den ægte røde løber direkte fra Los Angeles på storskærm i Studenterhuset. Ventetiden bliver også krydret med en god, gammeldags filmquiz, så puds din paratviden af.

Hvad: Livetransmission af Oscar Show
Hvor: Studenterhuset, Købmagergade 52, København K
Hvornår: 24. februar, kl. 22
Hvordan: Gratis

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester