Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 02/01/13

Cruise på delvis autopilot

  • Tom Cruise spiller Jack Reacher.  Foto: EPA/FACUNDO ARRIZABALAGATom Cruise spiller Jack Reacher.  Foto: EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA
Spirrevippen Tom Cruise tager livtag med Lee Childs kæmpe af en egensindig krigsveteran, Jack Reacher, i filmen af samme navn. Det slipper han kun halv-godt fra.

Det kan godt være at Jack Reacher, hvis meritter krimiforfatteren Lee Child har beskrevet i ikke færre end 17 kriminalromaner til dato, på skrift er et ordentligt brød, men det springer Tom Cruise op og falder ned på.

Han har karisma og ego nok til at kompensere for sine manglende centimeter. I ’Jack Reacher’ forvandler han sin titelrolle til en blanding af Nathan Hunt

Tom Cruises karakter i de efterhånden fire ’Mission Impossible’-film og Dirty Harry; en ensom helt, taget fra den klassiske westernmytologi, men her forvandlet til en krigsveteran fra Irak-krigen, der de seneste to år har levet på vejen, uden pas, kørekort eller kreditkort. Umulig at finde – men med en særlig evne til at dukke op, hvor retfærdigheden er kørt af sporet.

Og det er den i Detroit, hvor en tidligere militær skarpskytte tilsyneladende har skudt fem tilfældige mennesker. Eller har han? Den mistænkte er arresteret, men nægter at udtale sig til andre end Jack Reacher. Men hvorfor?

Det to mænd var nemlig ærkefjender under krigen. Hurtigt begynder efterforskningen af pege på, at den mistænke er offer for et komplot.

’Jack Reacher’ er baseret på ’One Shot’, niende bind i Lee Childs krimiserie, og efter sigende planlægger Tom Cruise, der også er producer på filmen, en hel serie af Reacher-film.

Man kan dog håbe, at han vil lægge lidt mere omhu i de kommende – for ganske vist er her smæk for skillingen og en særlig rå realisme, der i filmens bedste øjeblikke minder om 70ernes kølige thrillers, ligesom Tom Cruise til fulde beviser, at 50 år ikke er nogen alder for en ægte actionmand.

Men der er også slinger i tonevalsen, der svinger fra hårdkogt til selvironisk og tilbage igen. Som om Tom Cruise ikke vil have, at vi skal tage Jack Reacher alt for alvorligt.

Flere af birollerne er også sært uudnyttede - særligt Rosamund Pike som ihærdig advokat og Werner Herzog som bizar overskurk.

Til gengæld er Robert Duvall et værdigt sidekick, der hæver underholdningsværdien betragteligt i sidste halvdel. Det er svært at slippe følelsen af, at Tom Cruise denne gang kører på autopilot i en genre, han kender til hudløshed - og det smitter af på hele oplevelsen.

Hvad: Jack Reacher
Hvem: Instruktør Christopher McQuarrie. Medvirkende: Tom Cruise, Robert Duvall m.fl.
Hvor: Premiere over hele landet.

Se trailer:

Powered by Preview Networks

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester