Føj til favoritter Del Send
Film | 04/01/18

Claes Bang er nomineret til prestigefyldt pris

  • Claes Bang er nomineret til endnu en fornem pris for sin medvirken i filmen »The Square« Foto: LOIC VENANCE

    Claes Bang er nomineret til endnu en fornem pris for sin medvirken i filmen »The Square«

    Foto: LOIC VENANCE
Skuespiller Claes Bang er nomineret til den svenske pris Guldbaggen for sin hovedrolle i filmen »The Square«.

Succesen fortsætter for den danske skuespiller Claes Bang, der har hovedrollen i den svenske film »The Square«.

Torsdag har Det Svenske Filminstitut offentliggjort, at Claus Bang er nomineret til Sveriges største filmpris, Guldbaggen, for sin rolle.

»The Square« er nomineret i seks kategorier i alt.

I forvejen har Claes Bang modtaget en European Film Award for hovedrollen. Desuden er »The Square« nomineret til en Golden Globe, og den er indstillet til at blive nomineret til en Oscar.

Claes Bang spiller en succesrig kunstnerisk leder af et moderne kunstmuseum, der har en ny udstilling på vej med navnet »The Square«.

Læs også: Danskerne har talt: Her er årets ti bedste danske film

I dagene op til udstillingens åbning kommer han ud for flere groteske situationer, der får ham til at stille spørgsmål ved sit eget moralske kompas.

»The Square« er ikke den eneste film, der har dansk islæt ved den svenske filmpris.

Den danske instruktør Janus Metz er nomineret for at have instrueret filmen »Borg« om tennisspilleren Björn Borg.

/ritzau/

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer