Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Film | 07/05/09

Buster Filmfestival

 

  • Foto: Linda Henriksen Foto: Linda Henriksen
Børnefilmfestivalen Buster indledes i dag. Programmet er for første gang inddelt i serier, så det er nemmere at manøvrere rundt i, uanset om man er til alvor, sjov eller eftertanke.

Børnefilm er meget andet og mere end Disney Sjov fredag aften med to forældre besvimet over hvert sit glas rødvin. Det vil børnefilmfestivalen Buster gerne vise i de københavnske biografer, der deltager.

Festivalen indledes i dag og viser i løbet af den kommende uge masser af film for små, større og store unge, som giver et billede af verden. Fra autisme til fascisme, fra børnearbejde til hippieforældre. Fra drømmen om at bo i et stort hus til kampen for at gå i skole.

Som altid har festivalen fire konkurrenceprogrammer: Konkurrencefilm – Børn, konkurrencefilm – Ungdom, Konkurrencefilm – Kortfilm og Konkurrencefilm – Dokumentar. Priserne uddeles af fire juryer.

Børnefilmpriserne uddeles af den internationale jury bestående af danske Mette Horn, norske Tonje Hardesen, candadiske Allen Braude, danske Sarita Christensen og danske Mogens Vemmer plus en børnejury med seks skolebørn, der har vundet en plads i juryen gennem en anmeldelseskonkurrence. Ungdomsfilmvinderne kåres af en jury bestående af de unge, talentfulde skuespillere Allan Hyde, Emma Leth, Lucas Munk Billing, Rosalinde Mynster og Sara Juel Werner, mens kort- og dokumentarfilmene belønnes af prominente danske filmfolk: Cecilia Lidin, Karoline Leth, Kaspar Munk, Laila Hodell og Martin Strange Hansen.

Men som noget nyt og for at gøre det nemmere at manøvrere rundt i programmet har Buster i år indført tre serier, der vises film indenfor, fortæller festivalleder Füsun Eriksen:

»Vi har Busters virkelige verden, hvor vi viser film om børnearbejde, om fascisme og om autisme. Det er både alvorlige og sjove film. En film om autisme viser f.eks. en dreng, der opfatter alting, som om det foregår i et computerspil. I forbindelse med filmene om børnearbejde holder vi også en workshop, hvor filmens instruktør og eksperter fortæller om deres syn på børnearbejde,« siger hun:

»I Buster prøver kræfter handler det i år om streetoptræden, om breakdance, human beatbox og den brasilianske dans capoeira, mens vi allerede nu ved, at den serie næste år vil handle om mere klassiske ting som ballet og opera. Buster Jorden rundt handler i år om Brasilien, og på den måde bliver der også sammenhæng mellem serierne, for capoeira kommer jo fra Brasilien,« siger hun.

»Det betyder ikke, at vi ikke viser andre film, men det betyder, at det er nemmere at finde ud af, hvilke typer film vi viser hvornår. På den måde skal det gerne blive nemmere for skolelærere og andre at manøvrere gennem programmet og finde lige præcis de film, de gerne vil se,« siger hun.

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media