Bipbipbip - biiip biiip - bipbipbip.
Vi kender alle morsekoden for S-M-S, som mobilselskabet Nokia bruger som standardlyd. Fra i morgen kan danskere i hele landet gå i biografen og få et par ubehagelige sandheder om deres elskede  mobil.

Allerede inden morgendagens premiere har den danske dokumentarfilm ’Blod i mobilen’ skabt debat om de såkaldte ’konfliktmineraler’ eller ’blodmineraler’, som mobilselskaber som Nokia bruger til at fremstille mobiltelefonerne.

Mineralerne hentes nemlig i miner i det krigsplagede DR Congo, hvor tvangsarbejdere og børn udfører det farlige arbejde  under kummerlige og stærkt kritisable forhold. Minerne styres af lokale militser, der bruger betalingen til at købe flere våben – og dermed fortsætte den konflikt, som har kostet godt fem millioner menneskeliv.

Vil stille Nokia til ansvar
Dokumentaristen Frank Poulsen har besøgt minerne langt inde i DR Congos jungle med sit kamera.
»I den tredje verden er der masser af den samme slags problemstillinger med børnearbejde og dårlige arbejdsforhold.

Her har vi bare den ekstra dimension med krigen og væbnede grupper, der systematisk voldtager og hærger. De store virksomheder, der som Nokia brander sig på social ansvarlighed, bør ændre deres måder at handle på. Det svarer til at hævde at være et økologisk firma uden at vide, om grøntsagerne er sprøjtede, fordi de ikke kender underleverandørerne,« siger Frank Poulsen.

Efter ved selvsyn at have oplevet det hårde miljø i minerne, har han gennem et helt år forsøgt at få en reaktion fra Nokia.  
Uden held. Poulsen har kun modtaget standardsvar om, at de er i gang med en proces på området. En proces de, ifølge instruktøren, har været i gang med de seneste ti år.

Beskeden fra Nokia
Indtil der for fem dage siden skete noget.
Her udsendte Nokias direktør, Pekka Isosomppi, en meddelse om, at Nokia globalt vil følge en ny amerikansk lov, der kræver, at alle producenter af elektronik skal deklarere, hvad der indgår i produktet. På den måde kan du som mobilkøber her i Danmark fra næste forår se, hvilke firmaer der bruger f.eks. blodmineralet tantalum fra DR Congo.

Og gå uden om det.  Det er netop den løsning, Frank Poulsen har håbet på:
»Jo flere mennesker, der går ned i butikken og spørger til blodmineraler i mobilen, jo mere vil det skubbe sagen i den rigtige retning. Jeg tror på, at den politiske forbruger kan hjælpe. Hvis de først sætter fokus, så kan firmaerne ikke undgå at reagere på det pres,« siger Frank Poulsen.

Han mener ikke, at man risikerer at ramme de mange børn og arbejdere i minerne utilsigtet hårdt, hvis mobilselskaberne stopper deres køb af mineralerne.

»Landet tjener nærmest ingenting på det i forvejen. Mineralerne bliver smuglet ud, og de, der tjener på salget, bruger dem på krigen og flere våben, så landet vil som sådan ikke lide, hvis arbejdet blev stoppet. Mange NGO’ere peger på, at minearbejderne nu faktisk har et dårligere liv, end da de bare var almindelige fattige bønder.«

Din blodige mobil
Dokumentarfilmen ’Blod i mobilen’ har premiere i morgen i hele landet. Dokumentaristen Frank Poulsen har tidligere stået bag filmene ’Forførerens Fald’ og ’Guerilla Girl’, og har denne gang besøgt miner i DR Congo, hvor blandt andet børn udfører farligt arbejde for at få fat i de mineraler, som mobilselskaber skal bruge.