Omtale
Føj til favoritter Del Send
Film | 02/01/18

Beatlesekspert Per Wium præsenterer dokumentaren 'Living in the Material World' om George Harrison

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Kulturhuset Islands Brygge 2. jan 2018

“He was cocky and had a great haircut” - Paul McCartney

Islands Brygge Biblioteks undergrundsbiograf, 'Bergthoras Kælder', viser portrætfilmen om George Harrison 'Living in the Material World' med introduktion fra Beatlesekspert Per Wium.

I Martin Scorseses prisbelønnede dokumentarfilm ’Living in The Material World’ (2011) kommer vi tæt på ’den stille Beatle’ George Harrison. Gennem musik, arkivbilleder og interviews med venner og familie får vi et billede af Harrisons dybe spiritualitet, filantropi og musikalske indflydelse.

Vi følger George Harrison fra begyndelsen i Liverpool til Beatlemania-perioden og videre på de spirituelle rejser i Indien, hvor Krishna-bevægelsen havde stor indflydelse på både Beatles’ musik og Harrisons soloudgivelser.

Filmen introduceres af Beatlesekspert og musiker Per Wium, der har spillet i bands som Ache, CV Jørgensen, Lotte Rømer Band og Charlatan og har skrevet bogen 'Beatles for Alle'.

Biografen Bergthoras Kælder er et samarbejde mellem Islands Brygge Bibliotek og filmmand Palle Vedel fra foreningen Manden med Kameraet. Biografen har lærred nede i Bryggekælderen under biblioteket og viser film en gang om måneden. Filmprogrammet byder på helt unikke filmoplevelser, hvor publikum kommer til at møde filmens medvirkende, instruktører eller spændende oplægsholdere. Og så må man gerne tage sit eget snolder med.

Hent en gratis billet her: https://billetto.dk/e/living-in-the-material-world-introduktion-v-per-wi...

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort