
Den midaldrende skuespillerinde Thea er beundret for sine præstationer som den frådende Martha i Edward Albees tænderskærende »Hvem er bange for Virginia Woolf«. Men på privatfronten er der langt til succesoplevelserne.
Thea er alkoholiker og under et langt afvænningsophold blev hun skilt fra sin mand og afgav samtidig forældremyndigheden over sine to børn. Nu er hun atter ude i virkeligheden og forsøger at genskabe et forhold til sine børn.
Men det er ikke ret nemt at starte forfra.