Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 04/03/10

Alice i Eventyrland er mageløs og mekanisk

  • Foto: PR Foto: PR
Tim Burtons »Alice in Wonderland« er fantastisk fantasifuld på en lidt mekanisk måde. Med en Johnny Depp sminket til ukendelighed.

Intet sted i verden findes der så mange mærkelige skabninger som i Wonderland, og ingen lokalitet i verden er derfor mere oplagt at lave film om for amerikanske Tim Burton, hvis frodige fantasi på det nærmeste er uden grænser.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man fristes til at tro, at Lewis Carroll i sin tid skrev sine nu klassiske eventyr »Alice i Eventyrland« og »Bag spejlet« i håbet om engang at få dem filmatiseret af Tim Burton, der besidder en åndsbeslægtet kombination af barnlig fortælleglæde og voksen sans for det uhyggelige.

Nu kvitterer den anarkistiske instruktør med en film så fyldt med sære, sjove, skræmmende og kuriøse indfald, at hverken Lewis Carroll eller nogen anden kan ønske sig flere - men man kan til gengæld være et utaknemmeligt bæst og ønske sig, at »Alice in Wonderland« i højere grad havde appelleret til enten følelser eller intellekt og i mindre grad været et imponerende paradenummer.

Filmen begynder som en overdådigt kostumeret satire om den victorianske overklasse og lader Alice være en 19-årig kvinde, der har været i Eventyrland før, men glemt alt om det. Nu forventes hun at gifte sig med et snobbet skvadderhoved, men vender i stedet tilbage til det forunderlige univers beboet af mystiske væsener som Twedledee og Tweedledum, Cheshire-katten, Mad Hatter (Den Gale Hattemager) samt, ikke at forglemme, det frygtelige uhyre Jabberwocky, som Alice må besejre, så den blodtørstige Røde Dronning kan miste magten og den humanistiske Hvide Dronning regere i stedet.

Manisk legebarn

Altså et klassisk eventyr om kampen mellem det gode og det onde, men unægteligt en historie, der kapriciøst bevæger sig ad mange eksotiske omveje og gennem talrige surrealistiske situationer.

Den slags er lige noget for det maniske legebarn Tim Burton, og eftersom hans nye film oven i købet er i 3D, kan man kun måbe ved mødet med det ene bizarre og pittoreske tableau efter det andet kulminerende med et slag udkæmpet mellem to hære bestående af henholdsvis spillekort og skakbrikker.

En film for børn er dette hektiske, ironiske og ganske voldsomme eventyr ikke.

Voksne kan more sig over den stærkt sminkede Johnny Depps lystigt affekterede præstation (med skotsk dialekt!) som den gale hattemager - en krydsning mellem Edward Saksehånd og den caribiske pirat Jack Sparrow - og især glæde sig over, at australsk fødte Mia Wasikowska som Alice besidder en smuk kombination af det sødmefulde og det snusfornuftige.

Der er tonsvis af computeranimation i den ekstremt kunstige film, og undertiden er det faktisk svært at se forskel på skuespillere og computerskabte figurer. På den led er »Alice in Wonderland« en teknologisk triumf, og dens virtuose, visuelle stil virker ganske overvældende.

Men - hvor utaknemmeligt det end er - man sidder benovet og ikke det mindste berørt af et værk, der nok giver lattermusklerne en smule at arbejde med, men intet stof til eftertanke og slet ingen fugtige øjne. For Tim Burtons film er mageløs på en lettere mekanisk facon.

Hvad: Alice i Eventyrland og Alice i Eventyrland 3D
Hvornår: Premiere d. 4. marts 
Hvem: Mia Wasikowska, Johnny Depp, Helena Bonham Carter, Crispin Glover, Anne Hathaway, Stephen Fry, Christopher Lee
Hvor: Imperial, Palads, Metropol, CinemaxX. Falkoner og Park Bio i København samt biografer landet over.

Læs mere og se spillesteder og tider her.

Fakta:
- Amerikansk film, instrueret af Tim Burton.
- En time og 48 minutter.
- Tilladt over 11 år.

Javascript is required to view this map.
Kort

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media