Der er noget antikveret over kvindesynet i »Once Upon A Time In The West«.
Og hvad så, må man tilføje, for gensynet med Sergio Leones spaghetti-western, der har repremiere i Cinemateket i en restaureret udgave, minder om, hvor overdrevet blæret en western, der er tale om.
Balladen begynder, da revolvermanden Frank med koldt blod, som det hedder, dræber enkemanden Brett McBain og hans tre børn på deres afsidesliggende farm. McBains nye brud, eksluderen Jill (gudesmukke Claudia Cardinale) finder ligene ved sin ankomst og prøver med hjælp fra bankrøveren Cheyenne (Jason Robards), der beskyldes for mordene, at opklare, hvorfor McBains skulle dø for nogle tønder jord i ørkenen.
Det er ikke ufarligt, og snart dukker den gådefulde »Harmonica«, spillet af Charles Bronson, op med legendariske smalle snake eyes og sin helt egen dagsorden.
»
Once Upon A Time In The West« er med Ennio Morricones drævende musik, Nino Baraglis frække klipning og Leones leg med klicheer om vestens hårde halse, så vellykket kitsch, at man får kuldegysninger af fryd. En behørig afsked med vestens sidste bad guys.
Hvad: »
Once Upon A Time In The West«
Hvor:
CinemateketHvornår: 18-28 marts
Hvem: Henry Fonda, Claudia Cardinale, Jason Robards, Charles Bronson, Gabriele Ferzetti, Paolo Stoppa, Woody Strode
Læs mere om blandt andet spilletider
her.
Fakta:
- »Vestens hårde halse« (»Once Upon a Tie in the West«)
- Italiensk film instrueret af Sergio Leone.
- Længde: To timer og 45 minutter.
- Tilladt fra 15 år.
- Premiere i
Cinemateket.