Omtale
Føj til favoritter Del Send
Efteraarsferie | 13/10/17

Nu slår Tivoli portene op til uhygge, spøgelseshus og tusindvis af græskar

Tidspunkt

Tivoli

Vesterbrogade 3
1630 København V

Kontakt

33 15 10 01
 

 

  • Åbningen af Halloween i Tivoli d. 13. oktober 2016. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

    Åbningen af Halloween i Tivoli d. 13. oktober 2016.

    Foto: Ólafur Steinar Gestsson
For 12. gang er der efterårsuhygge i Tivoli for dem, der tør.

I dag fredag 13. oktober, af alle dage, åbner Tivoli for 12. gang portene til Danmarks største halloweenfest.

Det sker traditionen tro med masser af skeletter, monstre og intet mindre end 22.000 græskar, hvilket er ny rekord. Så der er skruet helt op for uhyggen i den gamle have igen i år.

Blandt nyhederne i Tivoli er »Det hjemsøgte« - et spøgelseshus, der er placeret under den gamle rutsjebane. Her er garanti for at få et godt gys i det hemmelighedsfulde hus, der tilsyneladende virker fredeligt og forladt, men som gemmer på en masse uhygge fra fortiden.

Læs også: Tivoli ændrer Halloween-forlystelse efter shitstorm

Det meste af uhyggen i Tivoli er egentlig ret hyggelig og egnet for hele familien, men lørdag 28. oktober bliver stemningen en anden. Optoget »Monsters Night Out« kommer nemlig krybende gennem hovedindgangen kl. 18, og her kan man se over 150 skrækindjagende halloween-entusiaster i imponerende udklædninger. Optoget går gennem Tivoli og prøver forskellige forlystelser undervejs, og man er velkommen til at følge med, hvis man tør. Det anbefales dog, at børn ser optoget sammen med en voksen.

På selve Allehelgensaften 31. oktober er der »trick-or-treat,« hvor ungerne kan købe en særlig halloweenpose og gå fra bod til bod og bede om godter omkring Plænen.

Magi og Rasmus Klump

Lige som sidste år kan de små hver dag i åbningsperioden møde Rasmus Klump, som optræder sammen med sine venner på Plænen i Tivoli. Der er hele to forestillinger - »Bøh Rasmus« og »Ren Magi«, som hver varer ca. 25 min.

Læs også: Tivoli ser ud til at vinde støjkrigen i København

Plænen er som altid forvandlet til et halloweenlandskab med små, hyggelige boder, velduftende mad og en dampende heksebryg. Ballongyngerne er blevet til græskar, og i alle træer og kroge kravler behårede edderkopper og sorte katte med strittende pels.

Der er Halloween i Tivoli søndag til torsdag kl. 11-23 samt fredag og lørdag kl. 11-00 frem til 5. november.

Hvad: Halloween
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Fredag 13. oktober til søndag 5. november

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester