Føj til favoritter Del Send
Efteraarsferie | 12/10/17

Guide: Fem seje oplevelser til teenagerne i efterårsferien

  • Foto: Ólafur Steinar Gestsson Foto: Ólafur Steinar Gestsson
AOK har samlet en række oplevelser, der henvender sig til de lidt ældre børn, der er for store til alt det barnlige.

Foto: Ikke oplyst

Krig i Københavns havn

Mange teenagere vil som regel hellere sidde med næsen begravet i mobilen end med på museum. Ikke torsdag 19. og fredag 20. oktober. Her vil der nemlig blive udkæmpet et ægte søslag ud for Den Sorte Diamant, hvor tre historiske skibe sejler i formation og skyder bredsider af - og det er så stort, at det kan ses fra både Cirkelbroen og Langebro. Søslaget er en del af Tordenskioldsdage, som Tøjhusmuseet kører hele efterårsferien. Der kan købes billetter, som sikrer en god siddeplads. 0-3 år er gratis, børn op til 17 år koster 150 kr. Og er du over 18, er prisen 200 kr.

Hvad: Søslag som en del af Tordenskioldsdage
Hvor: I havnen foran Den Sorte Diamant
Hvornår: 19. og 20. oktober kl. 18-20


Foto: Ikke oplyst

Eventyr og evolutionsteori

På Tycho Brahe Planetarium kan man komme på rejse i regnskoven og lære om dyrearter og evolutionsteori, når den prisbelønnede film »Det gyldne bevis« ruller over kuppellærredet. Dokumentaren fortæller historien om den engelske opdagelsesrejsende Henry Walter Bates, som i 1850erne drog på en farlig færd gennem Amazonas og klassificerede mere end 8.000 hidtil ukendte arter. Prisen er 150 kr. for voksne og 99 for børn.

Hvad: Det gyldne bevis
Hvor: Tycho Brahe Planetarium, Gl. Kongevej 10, København V
Hvornår: Fra 11. Oktober


BMINTERN - ccc Foto: Ikke oplyst

Gadesport for alle

Der skal knald på i ferien, og hvis det styrter ned, kan man kaste sig ud i indendørs aktiviteter, når Game holder gadedag med masser af fede street-aktiviteter. Her kan man kaste sig ud i street basket, parkour, street dans, street soccer og meget andet. Er man mere til de lidt rolige aktiviteter, kan man kaste sig ud i gadekunst, bordtennis og Twister. Der er kaffe på kanden til de voksne. Alle aktiviteter er gratis, og man kan bare dukke op.

Hvad: Game Gadedag
Hvor: Enghavevej 82 D, 2450 København SV
Hvornår: 18. oktober kl. 12-15


Foto: Ikke oplyst

Gåde for snu spioner

Er man rigtig snu, kan man komme på gådefuld skattejagt på Kastellet. Man får tildelt en æske med spil og spilleregler, og så begiver man sig af sted. Undervejs i det ca. to timer lange spil bliver man sendt fra Kastellets ene ende til den anden, mens man skal prøve forskellige discipliner, både mentale og fysiske. Man bliver nødt til at arbejde sammen, men også hele tiden være på vagt overfor en dobbeltagent, som måske kommer med forkerte oplysninger. Det koster fra 200 kr. per person at deltage, og man kan købe billet og læse mere på mysterymakers.dk. Det anbefales, at man er over 12 år for at deltage.

Hvad: Den skjulte krig
Hvor: Kastellet, Gl. Hovedvagt, Kastellet 1, 2100 København
Hvornår: Alle dage - men bestil på mysterymakers.dk


Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Klog på den frække måde

Ja ja, vi ved godt, der er fri fra skole, men derfor kan man godt blive klogere på blæret måde. På Eksperimentarium kan man opleve to helt nye videnskabsshows, der med effekter og lir sætter fut under videnskaben. Man kan opleve to forskellige shows. Det første er Sæbebobleshowet, og her bliver der kigget på størrelser og former for de luftige bobler. Det andet show hedder Forsøgsshowet, og her kan man opleve alt, hvad der kan ske i grænselandet mellem fysik og kemi. Mon ikke det bliver med både ild og mærkelige lugte? Børn i alderen 3-11 år kommer ind for 115 kr. Er man over 12, er prisen 195 kr.

Hvad: Videnskabsshows
Hvor: Eksperimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup
Hvornår: To gange om dagen hver dag i ferien

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

http://www.aok.dk/

Been playing kizi. Even though the graphics are horribly dated, and the writing is at times just awful, the story and characters still hold up, I think.