
Kirkens kor er det internationalt kendte Københavns Drengekor, som tit har fulgt Dronning Margrethe på rejser i udlandet.
Historisk baggrund
Vor Frue Kirke har haft en barsk historie. Der har ligget en kirke på stedet siden 1209. Under englændernes bombardement i 1807 brændte kirken ned. Historien fortæller, at maleren Eckersberg fulgte branden fra sin lejlighed i Studiestræde, endda så grundigt at han måtte hænge halvvejs ud af vinduet for at få alle detaljerne med. Branden gav inspiration til et af Eckersbergs berømte malerier.
I 1829 var kirken blevet bygget op igen. Det var arkitekten C.F. Hansen, som tegnede den i nyklassicistisk stil inspireret af de græske templer. C.F.Hansen havde egentlig tænkt sig kirken uden tårn, men det kunne københavnerne ikke acceptere, så de klagede til Kongen, som befalede C.F. Hansen at sætte et tårn på.
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen dekorerede kirken, og han har lavet Jesusfiguren bag alteret og døbefonten, som er en engel, som holder en muslingeskal. Det er også Thorvaldsen, som står bag skulpturerne af de 12 apostle. En anekdote fortæller, at C.F. Hansen først havde lavet nicher i væggen, hvor skulpturerne skulle stå, men det var Thorvaldsen imod. Derfor lavede Thorvaldsen med vilje skulpturerne nogle centimeter for høje, og så måtte C.F.Hansen mure nicherne til.
jeg er ikke selv kristen, men denne her kirke er meget facinerende og smuk.
Jeg er hverken troende, eller går meget i kirke, men denne kirke er rigtig rigtig flot. Det er en flot bygning og det kan alle påskønne.
Virkelig flot kirke med en helt særlig stemning!
Vor Frue Kirke er en flot kirke bygget i en forholdsvis enkel stil efter tegninger af CF Hansen. Indvendig ser den sjovt nok ud som to gade der ligger lige overfor hinanden. Langs væggene er der statuer af den kendte danske billedhugger Thorvaldsen.