Hvis du er træt af småborgerlige sladderblade om ligegyldige kendisser, mainstreamens monotone populærmusik bankende fra højtalerne og fimsede forslag til frisurer, så er det Hairdresser on Fire, du skal overlade de kulsorte lokker til.
I denne gotiske salon er ikke kun musikken, men også frisørerne nemlig rock’n’roll helt ned til hårrødderne. Strittende hanekamme i blå, lilla og turkis, undercut og skrigpinke reflekser, ryglange snoede dreadlocks og skaldepander er på hårstylisternes spilleliste. Hairdresser On Fire er et samarbejde mellem den alternative musikbutik Sex Beat Records og gothtøjbutikken Black No. 1.
De har en årelang erfaring indenfor det alternative musikmiljø. Dette er frisørsalonen for enhver med hang til goth, metal, alternative, industrial, punk eller slet og ret rock’n’roll som livsstil. Hank op i modet og headbang dig hele vejen fra Hairdresser on Fire med din nye ekstravagante fritz.
For at fuldende dit mørke look, søg da efter det perfekte sæt tøj i gothbutikken Black No. 1, som ligger i stueetagen under Hairdresser on Fire i Studiestræde.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Jeg havde købt et groupon værdibevis og glædet mig meget fordi salonen lød som et rigtigt cool sted, men det viste sig at være en total fiasko med en latterlig arrogant fyr bag saksen.
Han både klipper og farver fuldstændigt a h til og jeg ligner nu noget der er løgn.
Frisøren virker til at ha' taget en 1 årig frisør uddannelse... ØV 0 point herfra.
Jeg har udelukkende haft gode oplevelser hos Stylist von Buchwald! Man får hvad man ønsker, og mere til! :)
Jeg kom oprindeligt derind med mistillid til frisører, men da jeg nu var blevet anbefalet af en af mine nærmeste, turde jeg godt at lægge mit hår i Stylist von Buchwalds hænder, med henblik på at høre hvad HAN havde af forslag til at få en frisure, der passede til MIG.
Og hold nu op, et fantastisk resultat, der kom ud af det, med klipning, farvning og styling! En frisure, som er langt fra hvad jeg havde før, men som i dén grad passer til mig (det vidste jeg bare ikke før!) og jeg kunne ikke have drømt om noget bedre. Jeg var overrasket over hvor flot og glansfuldt han kunne få mit hår til at se ud, og han gav sig god tid til at vise mig hvordan jeg kunne style det og hvilke muligheder, der var med det.
Jeg startede med at komme derinde i sommers (2012), og har været en utrolig tilfreds kunde siden da - med et kig forbi salonen en gang hver 2.-3. måned.
Som artiklen ovenfor beskriver, så er der mulighed for 'rockede' frisurer osv... men der er bestemt også plads til mere klassiske frisurer (jeg er ikke helt selv med på det 'rockede look' :) )
Stylist von Buchwald er en frisør og stylist, som kommer med brugbare idéer til fornyelse; der er en unik stemning i salonen; tid til kunderne og god lytning til den enkelte kundes behov; særdeles god service; og personligt engagement. Sådan en frisør har jeg ledt længe efter - og nu er han fundet! Helt klart anbefalelsesværdig!
Jeg må først oplyse at jeg hermed anmelder Von Buchwald, det tidligere Hairdresser on fire.
Christian Von Buchwald havde alt for mange kunder på én gang, som resulterede i at min hårfarve sad i mit hår i ca. 5 kvarter. Jeg er endt med den helt forkerte hårfarve og mit hår er efter den omgang meget tørt, trods plejende hårkur i salonen, min hovedbund er øm og mit hår er glansløst med grågrønne spidser.
Frisøren røg i et af salons lokaler og røgen sivede ind til os kunder, fuldstændigt uden omtanke, meget dårlig stil.
Jeg er i det hele taget meget frustreret over min behandling i salonen, som samtidigt endte med at blive et meget dyrt bekendskab på alle kanter.
Mht. mit hår, har jeg konsulteret en ny frisør og hun har bedt mig tage hårkur hverdag frem til næste uge, hvor hun så vil trække min nuværende farve ud og give mig en toning, reflekser må jeg vendte på et stykke tid da mit hår desværre er for medtaget.
Mit enste råd er, hold jer langt væk!
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.