Invitation til gratis foredrag om retssagen mod Michael Jackson
Den amerikanske TV producer, William Wagener, turnérer i disse dage rundt i Europa, for at fortælle om hans oplevelser under retssagen mod Michael Jackson i 2005.
Retssagen mod Michael Jackson er vel nok én af de mest kendte retssager i verdenshistorien. Den journalistiske dækning var enorm. Desværre viste det sig senere, at journalisterne langt fra havde fulgt den journalistiske ed. Sammenligner man transskriptionerne fra retssalen, med reportagerne der blev udgivet verden over, viser der sig voldsomme uoverensstemmelser, konsekvent ensidig rapportering og direkte manipulation af fakta.
På trods af, at dette er en af de mest kendte og dækkede retssager nogensinde, er sandheden om hvad der rent faktisk skete, aldrig kommet frem. Håndteringen har gjort at dette er blevet betegnet som en af de mest skamfulde episoder i journalistikkens historie.
Derfor vil vi give jer muligheden for, at få et indblik i den del der aldrig er kommet frem for offentligheden.
Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 20.00 kommer Wagener til København, hvor I kan høre hans foredrag på Café Karen v/ Karens Minde Kulturhus - GRATIS!
William Wagener oplevede på tæt hold, hvordan anklagerne forfalskede beviser, og hvordan pressen ikke skrev sandheden om, hvad der skete i retssalen.
Ud over de mange foredrag Wagener afholder, ønsker han også at producere en dokumentar, som skal vises globalt på TV – og dermed oplyse hele verden om, hvad der egentlig skete i retssagen mod Michael Jackson.
Vi håber at I vil benytte jer af denne sjældne mulighed.